Alle mod alle

Kom hurtigt i gang

Beskrivelse

Alle mod alle leges indenfor et afgrænset område.

Alle har fem point til at starte med. Man kan få et point ved at klappe en af de andre deltagere på skulderen. Denne deltager mister til gengæld et point.

Legen stopper, når en deltager f.eks. har fået ti point, eller når en deltager har mistet alle sine point. Hver enkelt deltager tæller sine egne point.

Man kan evt. have et optankningssted, hvor man løber til og får fyldt point på, hvis man har mistet alle dem, man fik fra starten af.

Variationer

Klap forskellige steder på kroppen.

Som ovenstående, men parvis med forskellige former for fatninger:

  • i hånd
  • i armkrog
  • om skulder
  • foran/bagved med skulderfatning