Frisbee-freegoal

Kom hurtigt i gang

Beskrivelse

Det gælder for de to hold om at score flest mål. Fire mål skal placeres på banen, et ved hver sidelinje, så man kan komme hele vejen rundt om målet. Hvis ikke man har hulahopringe, kan man bruge fire kegler til at danne en firkant. Man scorer ved at modtage frisbee’en inde i målet. Holdet skal have haft tre berøringer i træk, før der kan scores. Det samme mål må ikke bruges til scoring to gange i træk.

Det er ikke tilladt at have kropskontakt, så man kan kun erobre frisbee’en i luften eller når den ligger på gulvet.
Når man scorer lægges frisbee’en på jorden i målet, og det andet hold giver op derfra.

Kastes der ud over sidelinjen, er frisbee’en tabt, og det andet hold har indkast.

Variationer

Man kan evt. skifte frisbee’en ud med en bold, der er nemmere at gribe, hvis man fornemmer, at det er svært at håndtere en frisbee, eller hvis man er udenfor i for meget vind.