M-bold ligner rundbold, men er en mere udviklet variation. Banen er formet som et ’M’ af fem kegler. For at få point skal man løbe hele vejen rundt om de fem baser (kegler) i M’et.
Udeholdet har en spiller placeret ved hver base og en opgiver ved ’stop’. Udeholdet kan forhindre indeholdet i at nå rundt på banen ved at låse baserne. Baserne låses ved, at spilleren ved basen, modtager bolden og siger ’Lukket’. Udeholdet må spille bolden rundt, så længe de vil, efter at indeholdet har skudt bolden ud i marken. Udeholdet kan derfor lukke flere baser i samme runde. Man kan dog ikke kaste direkte
fra et højere basenummer til et lavere, fx fra base 5 til base 3 – uden at det højere basenummer låses op igen. For at kaste fra fx base 5 til base 3 skal man derfor kaste til en af de andre markspillere, som så må kaste bolden videre til base 3.
Det er opgiveren, der bestemmer, hvornår runden stoppes.
Man kan spille uden bat, hvor deltagerne kaster bolden ud i marken.
Man kan lave regler om, at battet skal lægges roligt ned, når man har skudt. Hvis det kastes, dør man.