Militærleg

Kom hurtigt i gang

Beskrivelse

Der laves en stor rundkreds, hvor eleverne parres to og to. De stiller sig foran og bagved hinanden, sådan at der i princippet laves to rundkredse – en inderst og en yderst. I centrum af rundkredsen placeres en tennisbold.

Der udpeges en general, som udstikker ordre. Det kan være løb på stedet, høje knæløftninger, bytte plads, mavebøjninger, ned på maven, ned på ryggen, op på tå, ned på numsen, osv.

På kommandoen ”go” skal personerne i den yderste cirkel løbe en hel runde i urets retning. Når de kommer tilbage til deres makker, kravler de igennem benene på makkeren og nu gælder det om at være den første, der får fat i tennisbolden i centrum. Den der får fat i bolden, har vundet.

Variationer

Sørg for at begge elever i parret kommer til at løbe rundt om cirklen.
Giv en retningskommando, når I siger ”go”, så I bestemmer, om der skal løbes med eller mod uret rundt.