Navnekabale

Kom hurtigt i gang

Beskrivelse

Eleverne går rundt i klassen/salen og når en elev møder en anden elev, gives der hånd og siges ”goddag” og sit navn. Det navn, den anden siger, er nu det navn, man går videre med. Når man møder den næste i flokken siger man igen ”goddag”, men nu med sit nye navn. Igen hører man, hvad den anden hedder og det er nu det nye navn, man har og så fremdeles. Så hver gang man siger goddag, bytter man navne.

Når man pludselig på sin vej møder sig eget navn, er man ude af legen. Her stiller eleven sig uden for flokken og ser på de andre.

Variationer

Forsøg at få kabalen til at gå op, så alle møder sit eget navn.