Dans og udtryk

Dans og udtryk

Med udgangspunkt i indholdsområdet dans og udtryk har Dansk Skoleidræt i samarbejde med studielektor Annemari Munk Svendsen fra Syddansk Universitet produceret det didaktiske værktøj Danse-dugen.

Danse-dugen er et stykke stof med påtrykte didaktiske modeller. Den er let at bruge i både planlægning og undervisning på alle klassetrin.

Læs om Dansedugens modeller og anvendelse her

Hjælp eleverne til refleksion

Dugen rummer de tre didaktiske modeller Koreografitrappen, Danseskyen og Danserammen, som hjælper eleverne til at reflektere over egen praksis og knytte konkrete begreber til denne. Danse-dugen kan hænges op i undervisningslokalet, kastes på halgulvet eller i græsset og være bindeled mellem teori og praksis. 

Undervisningsforløb til dans og udtryk

Dansk Skoleidræt har også udviklet to undervisningsforløb på seks lektioner til Dans og udtryk til henholdsvis 0.-2. klasse og 8.-9. klasse. 

Forløbene tager udgangspunkt i modellerne fra Danse-dugen og indeholder bl.a.:

  • Overskuelig lektionsplan for hver lektion med forslag til aktiviteter
  • Elevtekster
  • Arbejdsark til eleverne

Materialet er udviklet af Dansk Skoleidræt i samarbejde med en række dygtige idrætslærere.