FAQ redskabsaktiviteter

FAQ redskabsaktiviteter

Svarene tager udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens anbefalede retningslinjer for basis-kompetenceniveau. 

 

Må eleverne bruge minitrampolin i undervisningen?

- Ja. Men kun til spring uden rotation omkring den horisontale akse, eller hvis den benyttes uden tilløb. Læs mere om trampolin her.

 

Må eleverne lave salto?

- Ja. Men max én rotation, og landingsfladen skal som minimum flugte med afsætsredskabets højeste kant. Bemærk, at hvis det er med afsæt fra minitrampolin, må det kun ske uden forudgående tilløb.

 

Skal man have et kursus som lærer for at tage imod salto?

- Det anbefales, at man har basiskompetenceniveau svarende til linjefagsuddannelsen i idræt. Læs mere om basiskompetenceniveau her.

 

Må eleverne lave salto på airtrack?

- Ja. Men landingsfladen skal være lige så høj som airtracken. Dog ikke mere end én rotation.

 

Er der nogle krav til ”gamle” redskaber? Fx ældre bukke, springbrætter, atletikredskaber osv.?

- Det anbefales, at skolen hvert år får redskaber gennemset. Mange leverandører tilbyder dette.

Læs bogen "Idrætslæreren - arbejdsmilø og sikkerhed" her.

I magasinet Idræt i Skolen nr. 2 fra 2018 kan du læse mere om sikkerhed i idrætsundervisningen - generelt og i redskabsgymnastik. Læs hele temaet om sikkerhed i idræt.