Kom godt i gang

Kom hurtigt i gang
  • Få besøg af Fun Skills

    Vi afholder gerne et Fun Skills kursus på din skole.

    Kursus
  • Se introduktionsvideoen til Fun Skills

    Vi har lavet en introduktionsvideo, hvor vi fortæller om Fun Skills. Se den før du går i gang med øvelserne.

    Forside
  • De 60 Fun Skills videoer

    Her kan du se de 60 videoer delt op i 12 øvelser med hver fem progressioner.

Kom godt i gang

Den hurtige løsning

  • Se introduktionsvideoen til Fun Skills og sæt den på i klassen, så du og eleverne ved, hvad Fun Skills går ud på.
  • Start med øvelse 1.1 - "Hop over streg" og fortsæt med progressionerne, når eleverne kan løse udfordringen.
  • Lad dig rive med og dan jeres egne erfaringer med Fun Skills.

Den reflekterede løsning

  • I jeres udskolingsteam, bevægelsesteam eller lignende aftaler I, hvorfor, hvordan og hvornår I vil bruge Fun Skills. Det gør I med udgangspunkt i introduktionsvideoen, undersiden "Hvorfor Fun Skills" samt jeres tidligere viden og erfaringer.
  • Hvorfor? Når eleverne spørger, hvorfor de skal lave Fun skills, er det godt at have argumenterne klar. Se fx undersiden "Hvorfor Fun Skills" og overvej andre argumenter, som er vigtige på jeres skole og for jeres elever.
  • Hvordan vil I bruge Fun Skills? Det er oplagt at bruge Fun Skills som en meningsfuld bevægelsespause i timerne, men det kunne også anvendes i skolens skemalagte bevægelsesbånd eller i idrætstimerne.

Hvordan gør vi i klassen?

  • Afsæt 10-15 min. som en bevægelsespause, når du kan mærke, at eleverne har behov for det.
  • Øvelserne kræver ikke meget plads og kan afvikles i klassen, tilstødende gangarealer eller udendørs.
  • Vær opmærksom på, at nogle øvelserne kræver enkelte rekvisitter.
  • Udvælg en øvelse på forhånd eller lad eleverne vælge. Øvelse 11 og 12 er gruppeøvelser.
  • Videoernes titler viser, hvilken øvelse og progression, du er i gang med. Det første tal viser, hvilken øvelse du er i gang med, og det næste tal viser, hvilken progression i øvelsen, du er nået til. 
  • En øvelse består af fem progressioner. Den første progression er forholdsvis nem. Når man kan øvelsen 7 ud af 10 gange, kan man gå videre til næste progression.
  • Sæt øvelsen i gang på en skærm eller lignende i klassen. På den måde kan I se instruktionerne og efterfølgende gå i gang med øvelsen. Se evt. øvelsen flere gange, så I er sikre at forstå den korrekt.