Aktivitet
Undercover-chef
Undercover-chef
Formålet er, at eleverne øver sig på en sjov måde I at være koncentrerede og opmærksomme på klassekammeraternes bevægelser uden at afsløre det for undercover-chefen.
- Eleverne stiller sig i en rundkreds med ca. en meter mellem hinanden. En elev udpeges til at forlade rundkredsen. Eleven stiller sig et stykke væk og lukker øjne og ører.
- En anden elev i rundkredsen udpeges til at være ”undercover-chef”. Denne elev starter en bevægelse, som alle andre i rundkredsen skal efterligne.
- Nu kommer eleven, der blev sendt væk, tilbage og stiller sig midt i rundkredsen. Han/hun skal nu forsøge at gætte, hvem der løbende starter de nye bevægelser.
- Undercover-chefen skal gøre sig umage med ikke at vise, at det er ham/hende, der løbende starter de nye bevægelser, og de andre i rundkredsen skal gøre sig umage med ikke afsløre det ved at kigge derover.
- Eleven midt i rundkredsen har tre gæt til at finde undercover-chefen.
- En ny elev sendes væk fra rundkredsen, og en ny elev udvælges som undercover-chef, og aktiviteten gentages.
Denne leg er en del af bevægelsesjulekalenderen