1-2-3-nu! Mønsterbold

Kom hurtigt i gang
  • Få ugens øvelse

    Vi udsender hver uge en øvelse, der kan bringe bevægelse ind i din undervisning. Brug den til inspiration og påmindelse om bevægelsen. Abonner her helt gratis!

    Ugens Øvelse
  • Brug vores gratis øvelsesdatabase

    Dyk ned i øvelsesdatabasen og find mere end 150 konkrete øvelsesforslag til alle klassetrin og fag. Mange af dem har en lille introfilm og arbejdsark.

    Øvelsesdatabase
  • Book et kursus

    Kom på kursus i bevægelse i undervisningen. Boost den fælles mission og få lette værktøjer til at lykkes med bevægelsen! Læs mere om vores kursustilbud!

    Bevægelse i undervisningen

Klassen inddeles i mindre grupper af 5-8 elever. Grupperne danner herefter en rundkreds. Hver gruppe får en bold, en ærtepose eller 2-3 par sokker, der laves til en bylt. Bolden, ærteposen eller bylten sendes nu på tværs af rundkredsen i vilkårlig rækkefølge – helt tilfældig orden. Alle skal røre bolden, men kun én gang, så vender bolden tilbage til den person, som begyndte. Nu er der etableret et mønster, som gruppen skal følge – og hver gruppe får nu lidt tid til at træne og øve i det nævnte mønster. Når hver gruppe er klar efter et par minutter, gælder det så om på et startsignal – 1-2-3-nu! – fra læreren at få sendt bolden, ærteposen eller bylten så hurtigt som muligt rundt i gruppen. Her er det oplagt at lave en lille gruppe- eller klassedyst for at se, hvem der først får kastet sit mønster. Alternativt kan hver gruppe også få 2-3 forsøg til at gøre det så hurtigt som muligt.

 

Variationer

Det er oplagt at indføre en bevægelse, der skal udføres, inden bolden må sendes videre eller modtages. Fx skal eleven, der starter med bolden, lave en ”sprællemand”, inden han/hun sender den videre.

Der kan også indføres den ekstra regel, at den, der modtager bolden, skal udføre en bevægelse – et hop med strakte arme i vejret – inden bolden må modtages.

 

Download hele øvelsen som pdf her.