1-2-3 ting

Kom hurtigt i gang
  • Få ugens øvelse

    Vi udsender hver uge en øvelse, der kan bringe bevægelse ind i din undervisning. Brug den til inspiration og påmindelse om bevægelsen. Abonner her helt gratis!

    Ugens Øvelse
  • Brug vores gratis øvelsesdatabase

    Dyk ned i øvelsesdatabasen og find mere end 150 konkrete øvelsesforslag til alle klassetrin og fag. Mange af dem har en lille introfilm og arbejdsark.

    Øvelsesdatabase
  • Book et kursus

    Kom på kursus i bevægelse i undervisningen. Boost den fælles mission og få lette værktøjer til at lykkes med bevægelsen! Læs mere om vores kursustilbud!

    Bevægelse i undervisningen

En sjov og aktiv øvelse med let forvirring og en masse grin.

Eleverne har alle en ting med sig, som kan stå/ligge stille på jorden. Fx en drikkedunk eller taske.

Alle ting fordeles på et område med god afstand, så man kan løbe mellem tingene.
På underviserens startsignal løber eleverne nu rask rundt mellem tingene, og på et aftalt signal skal de finde en ting at stille sig ved. Den ting, eleverne hver især stiller sig ved, er fra nu af deres ting nr. 1.

OBS: Det er vigtigt at pointere det – og bede dem huske godt på det.
Herefter starter en ny runde. Eleverne løber nu igen rundt mellem tingene, og når underviseren giver signal, finder de hver især en ny ting at stille sig ved. Det er nu elevens ting nr. 2.

Dette gentages endnu en gang, og denne gang er det så elevens ting nr. 3.

Herefter ændres signalet til en mundtlig melding, hvor underviseren siger enten 1, 2 eller 3. Eleverne skal nu hver især huske, hvor deres tre ting står og stille sig ved dem afhængig af underviserens melding.

Variationer 

For de yngste kan man lette øvelsen lidt og gøre den mere overskuelig. Man kan fx nøjes med ting nr. 1 og 2 og først, når de har helt styr på det, tilføje ting nr. 3.
Kan også laves indendørs, hvor der er plads. Her kan man bruge stole eller puder, som man sætter sig på.

For de ældste kan øvelsen gøres sværere ved, at underviseren fx siger 2, 3, 1, hvorefter eleverne løber ud og rører genstand 2, og 3 og stiller sig ved deres genstand 1.

Bevægelse mellem tingene kan også være andet end løb, fx hinke, baglænsløb, gadedrengeløb.

Du kan downloade hele øvelsen som pdf her