Hoppeleg

Kom hurtigt i gang
  • Få ugens øvelse

    Vi udsender hver uge en øvelse, der kan bringe bevægelse ind i din undervisning. Brug den til inspiration og påmindelse om bevægelsen. Abonner her helt gratis!

    Ugens Øvelse
  • Brug vores gratis øvelsesdatabase

    Dyk ned i øvelsesdatabasen og find mere end 150 konkrete øvelsesforslag til alle klassetrin og fag. Mange af dem har en lille introfilm og arbejdsark.

    Øvelsesdatabase
  • Book et kursus

    Kom på kursus i bevægelse i undervisningen. Boost den fælles mission og få lette værktøjer til at lykkes med bevægelsen! Læs mere om vores kursustilbud!

    Bevægelse i undervisningen

Eleverne stiller sig i en rundkreds (på videoen står eleverne skulder ved skulder, men ved krav om afstand kan øvelsen laves i en større cirkel med afstand mellem eleverne). Der skal nu leges hoppeleg – en leg hvor deltagerne ud fra de meldinger, der gives, enten hopper til højre, venstre, frem eller tilbage. En af eleverne træder ind i midten af cirklen og bestemmer (siger højt), hvordan de andre skal hoppe: F.eks. ”Til højre”, ”Til venstre”, ”Frem” eller ”Tilbage”. Deltagerne gør nu præcis, hvad der bliver sagt. OBS: Meldingerne kommer i et tempo, så det fysisk kan lade sig gøre at følge med.

Eksempel: ”Til højre” – ”Til højre” – ”Til venstre” – ”Tilbage” – ”Til venstre” – ”Frem”.

 

Progression 1: Eleverne skal hver gang gøre det modsatte af, hvad der bliver sagt: Hvis der f.eks. bliver sagt ”Til højre”, skal eleverne huske at hoppe til venstre osv.

Eksempel: ”Til højre” (hop til venstre) – ”Frem” (hop tilbage) – ”Til venstre” (hop til højre).

 

Progression 2: Eleverne skal gentage præcis, hvad der bliver sagt, men så huske at gøre det stik modsatte.

Eksempel: Eleven, der bestemmer, siger: ”Frem”. Deltagerne i rundkredsen svarer ”Frem”, men hopper så tilbage.

 

Download hele øvelsen som pdf her.