Digterstafet

Kom hurtigt i gang
  • Få ugens øvelse

    Vi udsender hver uge en øvelse, der kan bringe bevægelse ind i din undervisning. Brug den til inspiration og påmindelse om bevægelsen. Abonner her helt gratis!

    Ugens Øvelse
  • Brug vores gratis øvelsesdatabase

    Dyk ned i øvelsesdatabasen og find mere end 150 konkrete øvelsesforslag til alle klassetrin og fag. Mange af dem har en lille introfilm og arbejdsark.

    Øvelsesdatabase
  • Book et kursus

    Kom på kursus i bevægelse i undervisningen. Boost den fælles mission og få lette værktøjer til at lykkes med bevægelsen! Læs mere om vores kursustilbud!

    Bevægelse i undervisningen

Opgave/Mission: Grupperne skal skrive et digt. 
En bane sættes op med endekegler eller skridtes af. Læreren og eleverne placerer sig efterfølgende i hver sin ende af banen. På et startsignal løber den forreste elev fra hver gruppe hen til læreren. Læreren giver hver af dem første ledetråd til digtets komposition, og de løber med ledetråden i hånden tilbage til gruppen – som har papir og blyant klar. Her videregiver eleven ledetråden/oplysningen til gruppen. Næste elev i rækken løber nu ud til læreren og får en ny oplysning om digtets "komposition", og sådan fortsættes der, indtil sidste oplysning er hentet. Sidste oplysning lyder: "Skriv nu digtet!".

Eksempler på oplysninger og regler for digtets komposition:
Der skal være 3 strofer.
Hver strofe består af 5 linjer.
Der er enderim i linje 1-2.
Der er enderim i linje 3-4.
Linje 5 afsluttes ens i alle strofer.
Ordet “...” skal indgå.
Ordet “jeg” skal indgå.
Der skal være tillægsord i hver strofe.
Der skal indgå billedsprog.
“Skriv nu digtet!”

Læreren holder styr på, at grupperne får de samme oplysninger, også selvom der måtte være forskel på hastigheden for de enkelte. Læreren kan også nedskrive oplysningerne på papir til hver enkelt gruppe, så de ved hver omgang får en ny lap med hjem til gruppen. Første udgave kræver mere hukommelsesmæssigt af grupperne. Når opgaven er løst/tiden er gået, læser hver gruppe deres digt op.

I en fælles snak eller diskussion af de enkelte digte på klassen italesættes det, om kriterierne for digtets komposition er overholdt og opfyldt.

Variationer

Man kan sagtens ændre de faglige rammer og indholdet i opgaven (antal strofer, antal vers, antal af rim og rimtyper, billedsprog, bestemte værdiladede ord osv.)
Disse rammer kan eleverne også selv være med til at sætte og fastlægge som forberedelse til øvelsen.
For at anvende mere bevægelse kan der tænkes i at lave forhindringer/udfordringer på løbeturen, eller regler for hvordan man skal bevæge sig hen til læreren.

 

Download hele øvelsen som pdf her