Stjerneøvelse med bevægelse og fagstof

Kom hurtigt i gang
  • Få ugens øvelse

    Vi udsender hver uge en øvelse, der kan bringe bevægelse ind i din undervisning. Brug den til inspiration og påmindelse om bevægelsen. Abonner her helt gratis!

    Ugens Øvelse
  • Brug vores gratis øvelsesdatabase

    Dyk ned i øvelsesdatabasen og find mere end 150 konkrete øvelsesforslag til alle klassetrin og fag. Mange af dem har en lille introfilm og arbejdsark.

    Øvelsesdatabase
  • Book et kursus

    Kom på kursus i bevægelse i undervisningen. Boost den fælles mission og få lette værktøjer til at lykkes med bevægelsen! Læs mere om vores kursustilbud!

    Bevægelse i undervisningen

Læreren beslutter, om det skal være enkelt-par eller gruppeøvelser. Læreren kan lave spørgsmålene selv eller uddelegerer forberedelsen til eleverne. Ved sidstnævnte skal eleven selv hente spørgsmålsark med QR koder og formulere et spørgsmål inden for det udvalgte fagområde. Ved timens start lægger eleverne QR-koder og spørgsmål ud i lommefliserne som poster. I hver elevgruppe skal der være minimum én elev med en telefon, der kan scanne QR-koder.

Eleverne sendes i grupper ud til posterne, hvor de scanner QR-koder. På vej tilbage til læreren, snakker de om svaret, som fortælles til ham/hende samtidig med at bevægelsen laves. Det giver læreren mulighed for at få eleverne tilbage og aflevere ”svar” i et gradvist flow, så han/hun kan give feedback og sikre sig, at eleverne har forstået emne og opgaver. Måden, man ”afleverer” bevægelsen på, er, at man laver den bevægelsesopgave, som man fik givet i den lille film bag opgavens QR-kode.

Afhængig af opgavernes karakter og afstanden ud til posterne, som fx kan ligge placeret i en stjerne rundt om læreren (fx gangarealer, ude, etager oppe eller nede), så kan eleverne nå 5-10 opgaver på en dobbelt lektion. Øvelsen kan laves både ud og inde. Eksempelvis kan arena afspejle spørgsmålene. Hvis det omhandler fx. planteliv, kan det foregår midt i naturen. 

Øvelsen kan evalueres med en afsluttende opgave, som alle er med til at besvare – eller klassen kan gennemgå opgaver og svar sammen.

Variationer

Øvelsen kan benyttes i andre fag ved at udskifte de opgaver, der er på hvert af kortene med QR-koder.

Grupperne kan "afleverer" svar og bevægelse til hinanden, i stedet for til læreren. 

 

Download hele øvelsen som pdf her.