1. december

Kom hurtigt i gang
  • Få ugens øvelse

    Vi udsender hver uge en øvelse, der kan bringe bevægelse ind i din undervisning. Brug den til inspiration og påmindelse om bevægelsen. Abonner her helt gratis!

    Ugens Øvelse
  • Brug vores gratis øvelsesdatabase

    Dyk ned i øvelsesdatabasen og find mere end 150 konkrete øvelsesforslag til alle klassetrin og fag. Mange af dem har en lille introfilm og arbejdsark.

    Øvelsesdatabase
  • Book et kursus

    Kom på kursus i bevægelse i undervisningen. Boost den fælles mission og få lette værktøjer til at lykkes med bevægelsen! Læs mere om vores kursustilbud!

    Bevægelse i undervisningen

Gæt, hvad jeg mimer

I grupper af ca. 4 pers. stiller eleverne sig på en række bag hinanden med en meter imellem sig.  

Nr. 3 i rækken vender sig og har front mod nr. 4, som er den bagerste i rækken.

Nr. 4 laver en serie af bevægelser eller mimer noget til nr. 3. Fx kan nr. 4 mime forskellige idrætsgrene, erhverv, dyr, en nisse, der spiser risengrød eller en, der starter sin motorcykel og kører derudaf.

Nr. 3 i rækken vender sig nu om mod nr. 2, som også vender sig om, så de har front mod hinanden. Nu skal nr. 3 forsøge at mime det samme videre. Det samme gentages mellem nr. 2 og 1 i rækken. Det er vigtigt, at man ikke taler sammen, mens man mimer bevægelsen.

Nr. 1 skal vise bevægelsen til alle de andre og samtidig gætte, hvad den bagerste (nr. 4) forsøgte at mime i starten.

Nr. 4 går nu op og stiller sig forrest i rækken, så det nu er nr. 3, der står bagerst og starter med at mime.

Variationer

Eleverne kan inden aktiviteten skrive bevægelser eller bevægelsesserier ned på nogle stykker papir, så der er en bunke at trække fra.

Underviseren, eller eleverne, kan finde på et tema eller en kategori, som bevægelserne skal handle om. Fx: idrætsgrene, lande, dyr eller noget fagligt.

I stedet for at vise bevægelserne med kroppen, kan man tegne på hinandens ryg.

Rækken kan være længere, hvis eleverne er tålmodige nok.  

Print aktivitetsbeskrivelsen her.