Online aktivitetspakker

Find øvelserne her!
  • Øvelser med fagligt indhold

    En række tilpassede øvelser, der kobles til det faglige indhold i dit fag, så du både kan have faglig undervisning og bevægelse udendørs i samme aktivitet.

    Faglige øvelser
  • Brain Breaks (videoer)

    Alle vores corona-venlige aktiviteter fra "Dagens Bevægelse" på facebook samlet på én youtube-playliste.

    Brain Breaks - youtube playliste
  • Dans og børneyoga

    Tre film á 25-30 minutter, hvor eleverne kan følge med Thea eller Signe, som guider dem igennem enten dans eller børneyoga.

    Dans og børneyoga
  • Idrætsundervisning

    Fire rigtig gode aktiviteter fra materialet Medspil - boldspil for alle, som er tilpasset sundhedsstyrelsens anbefalinger.

    Idrætsundervisning

Bevægelse med afstand direkte i mailindbakken

Hver uge udvikler og udsender vi som en del af Aktivitet med afstand en online øvelsespakke på mail.

Pakken sammensættes forskelligt fra uge til uge, og kan fx indeholde forslag til udendørs brain breaks, øvelser målrettet dansk og matematik eller konkrete forslag til idrætsundervisningen. Alt har fokus på samvær med afstand, succesoplevelser med kroppen og relationer.

Alle øvelsespakker er sammensat på baggrund af tæt kontakt med skoler og interessenter, så indholdet bliver så relevant og praksisnært som muligt. Aktivitetspakkerne udvikles ugen op til udsendelse, så de imødekommer de mest aktuelle udfordringer ud fra de gældende retningslinjer. Hvis der fx i nogle kommuner igen kommer hjemmeundervisning, vil disse kunne forvente at få inspiration til netop dette.

Modtager du allerede mailen "Ugens øvelse" hver mandag, vil du automatisk modtage aktivitetspakken. Ønsker du at tilmelde dig, kan du gøre det herunder.

*Ved projektets udløb vil den ugentlige Aktivitet med afstand-mail blive erstattet af "Ugens øvelse". Hver mandag udsendes der i Ugens øvelse én aktivitet, der veksler mellem forskellige fag og klassetrin hver uge. 

 

Når projektperioden for Aktivitet med afstand udløber, vil alt inspirationsmateiralet blive uploadet her på siden. Indtil da skal du have skrevet dig op til mailen for at modtage materialet.

Aktivitet med afstand er udviklet af Dansk Skoleidræt og støttet af Nordea-fonden.