En række tilpassede øvelser, der kobles til det faglige indhold i dit fag, så du både kan have faglig undervisning og bevægelse udendørs i samme aktivitet.
Alle vores corona-venlige aktiviteter fra "Dagens Bevægelse" på facebook samlet på én youtube-playliste.
Tre film á 25-30 minutter, hvor eleverne kan følge med Thea eller Signe, som guider dem igennem enten dans eller børneyoga.
Fire rigtig gode aktiviteter fra materialet Medspil - boldspil for alle, som er tilpasset sundhedsstyrelsens anbefalinger.
Her finder du en række lege til aktive pauser, bl.a. fra Legepatruljen, Gameboosters og Kickstarter. Alle aktiviteter kan bruges i frikvarterer eller til leg og bevægelse i løbet af den anderledes skoledag. Legene kan laves med en hel eller halv klasse eller sættes i gang for mindre elevgrupper.
Coronatilpasning: Eleverne skal holde min. 2 meters afstand til hinanden.
Lad mig se alle dem med... NY!
Fangelege er normalt kaotiske og umiddelbart ikke hensigtsmæssige under corona. Men vi har valgt nogle fangelege, som er meget strukturerede og foregår enten på en lige linje eller i en cirkel med mulighed for at holde afstand.
I legene laves disse corona-tilpasninger:
Sparke til mur NY!: eleverne skal holde afstand til hinanden
Jorden rundt og Ludo basket: Lav flere baner, så der er færre elever pr. bane, og husk eleverne på at holde afstand. Eleverne kan enten have handsker på eller hver sin bold. Er der ikke basketkurve til rådighed, kan en spand bruges, eller en hulahopring/kridt/sjippetov på jorden kan markere et område, bolden skal ramme for scoring.