Frisbee-freegoal

Klassen deles i hold med 6-8 på hvert. Holdene spiller mod hinanden to og to. Der laves en bane med ét mål i hvert hjørne. Målene er et område på ca. 1 m2, som fx er en hulahopring eller fire kegler i en firkant. Målene placeres lidt inde på banen, så eleverne stadig kan komme hele vejen rundt om hvert mål.

Eleverne kaster frisbee’en rundt mellem hinanden på holdet, og der scores ved at modtage frisbee’en inde i målet. Holdet skal have haft tre berøringer i træk, før der kan scores. Det samme mål må ikke bruges til scoring to gange i træk.

Det er ikke tilladt at have kropskontakt, så man kan kun erobre frisbee’en i luften, eller når den ligger på gulvet.

Når man scorer lægges frisbee’en på jorden i målet, og det andet hold giver op derfra. 

Kastes der ud over sidelinjen, er frisbee’en tabt, og det andet hold har indkast. Spil på tid eller til et aftalt antal scoringer. Spil gerne flere små kampe.

Man kan evt. skifte frisbee’en ud med en bold, der er nemmere at gribe. Det gør det nemmere for begyndere, eller hvis det er blæsevejr.