Minestryger

To baner med 8 x 8 felter i hver lægges ud på gulvet (uden krydser). Eleverne deles i fire hold, og på hver bane spiller to hold, som dyster mod hinanden. Underviseren (evt. én af eleverne) styrer hver bane med to hold.

Eleverne får at vide, at de ved fælles hjælp skal finde deres sti af krydser ned gennem minefeltet. Underviseren har sedlen med banen på, og den kan eleverne kun finde ud af, hvordan forløber, ved at gå ud på et felt. Eleverne sender altså én fra holdet ud på et felt. Hvis eleven får et ”BOM” af læreren, er der intet kryds, så eleven må gå ud af banen, og de sender en ny elev fra holdet ind på banen, som skal begynde fra starten. Hvis eleven træder på et felt med et kryds, siger læreren ingenting, og eleven må tage et skridt mere, indtil denne rammer et ”BOM”, og en ny elev sendes afsted fra start. Eleverne skal altså huske den bane, der kommer frem, efterhånden som de ”baner” sig vej igennem minefeltet. De må gerne tale sammen undervejs.

Eleverne kan gå lige frem, lige til siderne og på skrå (ikke bagud). Deres bane er 4 kolonner x 8 rækker.

Hvis underviseren kan overskue, at eleverne bare går derudad, mens de skal holde øje med to baner, kan de gøre det, ellers kan det bestemmes, at holdene må skiftes til at tage et skridt.

For at gøre øvelsen sværere, kan det bestemmes, at eleverne ikke må snakke sammen, men skal være helt stille under hele øvelsen. På den måde skal de hver især huske banen. Hvis de snakker sammen, kan de hjælpe hinanden med at huske banen.

For at gøre øvelsen kortere i varighed kan banen kortes af med to rækker (vær dog OBS på, at holdene så ikke har lige mange krydser).

Refleksion: Spørg eleverne: Hvad er vi afhængige af, for at kunne finde vejen gennem banen. Svaret er FEJL! For fejl = læring. Nogle gange er vi nødt til at prøve os frem og lave fejl for at blive bedre. Gælder også i skolen og livet generelt, hvor vi jo hele tiden skal lære nyt. Det er vigtigt, at vi ser fejlene som læring og ikke som nederlag.