Monstertrucks

Alle elever skal forestille sig, at de er en monstertruck, der kører en tur i offroad i skoven eller krattet. Der laves en rute med kegler, hvor man passerer bakker og volde i sin monstertruck. Ruten skal have god plads, så der er plads til mange elever på én gang.

Da monstertrucks bliver meget beskidte, skal de ind og vaskes af og til. Det gør man i en vaskehal, hvor man skal snurre rundt – enten ved at trille på jorden eller slå kolbøtter. Hvis der er vådt på jorden, kan man snurre rundt stående, evt. i en hulahopring.

Eleverne kan være sammen i par, hvor den ene er monstertruck og kører én runde, mens den anden holder en velfortjent pause, inden der byttes.

Lad alle elever være monstertrucks, der kører på samme tid. Hold en fælles pause, hvor bilerne bliver vasket. Eleverne stiller sig skulder ved skulder på to rækker, der kigger mod hinanden. De er nu vaskehal og én efter én går eleverne igennem vaskehallen, hvor de får vand og sæbe på, bliver skrubbet, tørret og poleret (massage med hænderne på forskellige måder).