Stjæle æg

Hvert hold har en banehalvdel at forsvare. For enden af disse banehalvdele har de en rede, hvor deres halvdel af æggene befinder sig. Legen går ud på at stjæle så mange æg som muligt fra modstanderholdets rede, uden at blive fanget. Bliver en elev rørt/fanget, før vedkommende når tilbage til sin egen banehalvdel, skal eleven lægge de stjålne æg tilbage i modstanderens rede. En elev, der er ved at stjæle æg fra reden, kan ikke fanges, så længe han/hun står ved reden, men kun og først på tilbageløbet. Det hold, der først får stjålet alle modstanderens æg fra reden, vinder.

Der kan også spilles på tid, og det hold med flest æg i reden, når tiden er gået, har vundet. Eller I kan lave en aftale om, at hver gang, der er gået 10 minutter, så gør man regnskabet op og starter forfra. Her er der også mulighed for at justere holdene lidt, hvis der er behov for det.