Tegn og gæt løb

Klassen deles i to hold. Der laves en løbebane (med startkegle og en kasse, hvor der løbes til). Hvert hold stiller sig bag deres startkegle.

Den første person fra holdet løber til kassen og trækker et ord, løber herefter tilbage og tegner det, der står på papiret, mens de andre skal gætte, hvad det er. Når man tegner, må man ikke snakke. Når tegningen er gættet, løber en ny person hen og trækker et ord fra kassen, som personen skal løbe tilbage og tegne. Dette kan gøres på tid, eller et antal ord der skal gættes.

Kategorierne kan være: personer, erhverv, ting, dyr osv.