Vandrundbold

Vandrundbold tager udgangspunkt i spillet rundbold med de klassiske regler. To hold og en klassisk firkantet bane, dog med en ekstra forhindring mellem stop nr. 2 og nr. 3, hvor der står en spand fyldt med vand.

Når eleven har skudt eller kastet bolden afsted, samler eleven en tom kop op ved første stop. Herefter bevæger eleven sig rundt på banen som ved almindelig rundbold. Mellem post 2 og 3 skal eleven fylde sin kop med vand fra spanden. Ved stop 4 skal eleven hælde vandet fra sin kop over i spanden efter målstregen.

Afslutningsvis ses hvilket hold, som har fået samlet mest vand i deres spand.

Spil på tid (fx 10 minutter til hvert hold) eller med 3 ”døde”.

Der kan også spilles med en blød bold som kastes eller sparkes afsted.

En anden udfordring kunne være, at man ikke må løbe med sin egen fyldte kop fra stop 3 til mål, men skal vente, indtil en holdkammerat kan bytte kop.