Forside/Nyheder/Gå for en god sag med din klasse

Bevægelse i skoledagenNyheder

8. januar 2024

Gå for en god sag med din klasse

I Børnenes Danmarks Indsamling på DR udløser hver kilometer en donation på 20 kroner til fejl- og underernærede børn i Uganda. Dansk Skoleidræt bakker op med inspiration til gå-aktiviteter.

mange børn løber sammen

Igen i år skal Danmarks børn ud at gå i fællesskab for at samle ind. Hver gang et barn har gået en kilometer,

Igen i år skal Danmarks børn ud at gå i fællesskab for at samle ind. Hver gang et barn har gået en kilometer, donerer Novo Nordisk Fonden 20 kroner til Danmarks Indsamling, indtil der er gået 500.000 kilometer. Donationen går til et Folkekirkens Nødhjælp-projekt i det nordlige Uganda til gavn for fejl- og underernærede børn.

Alle børn – og alle former for børnefællesskaber – kan deltage i Børnenes Danmarks Indsamling, men det er især de danske skoler og dagtilbud, der faciliterer gåturene. Fra den 8. januar og helt indtil den 3. februar kan lærere og pædagoger arrangere fælles gåture med børnene og registrere deres kilometer på dr.dk/vigårsammen

Dansk Skoleidræt er samarbejdspartner for Børnenes Danmarks Indsamling, og for at gøre gå-missionen så sjov som mulig, har Dansk Skoleidræt her nogle gå-relaterede aktiviteter, som I kan lade jer inspirere af ude i klasserne. De ligger alle i Aktivitetsdatabasen, hvortil det er gratis at oprette et login:

I de kommende uger har Dansk Skoleidræt desuden flere gå-aktiviteter i nyhedsbrevet ”Ugens øvelse”, som du kan tilmelde dig her

Find mere information om Børnenes Danmarks Indsamling hos DR Skole – hvor der bl.a. kan du downloades et “Godt gået!”-diplom. Det er også muligt at printe fodspor, der kan hænges op i klassen, på stuerne eller derhjemme, så I kan vise, at I går med for børn i Uganda.

Lørdag d. 3. februar afsløres det i Danmarks Indsamling-showet på DR1, hvor mange kilometer børnene samlet har gået.

God tur!

Relaterede nyheder

Søgning