Bevægelse i skoledagenNyheder
12. marts 2024
Hvad betyder det nye skoleudspil for bevægelse i skolen?
I årets første udgave af “Idræt i Skolen” har vi stort tema om, hvad det nye skoleudspil kommer til at betyde for den aktive skoledag. Her får du et indblik i nogle af de interessante perspektiver, der dykkes ned i i temaet.
I oktober præsenterede regeringen for første gang det nye skoleudspil. Har du sat sig dig ind i, hvilke dele af udspillet, der kan have indflydelse på bevægelsens vilkår i skolen? Læs med i magasinet eller klik dig ind på del-elementerne i magasinet herunder.
Hvad betyder skoleudspillet helt konkret?
Farvel til lovkravet om 45 minutters daglig bevægelse, goddag til mere praktisk valgfagsundervisning. Det er et par af de ændringer, som er på vej for landets skoler. Første del af temaet giver et overblik over de elementer fra regeringens skoleudspil, der har betydning på bevægelsesområdet.
Regeringen bl.a. vil gøre op med ”detailstyringen” og skabe mere fleksible rammer for, at motion og bevægelse kan integreres mere frit i undervisningen, der hvor det giver mening. Dansk Skoleidræt er trods afskaffelsen af kravet fortrøstningsfuld på den aktive skoledags vegne.
– I Dansk Skoleidræt kan vi se, at loven har skabt kimen til en bevægelseskultur, vi skal holde fast i. Loven har ikke virket efter hensigten på alle skoler – men det har den dog en hel del steder. Den har skabt et udgangspunkt for strukturer, kulturer, nye didaktikker og nye indsatser indenfor bevægelse i skolen. Danmark er foregangsland på det her område – andre lande efterspørger vores viden og erfaringer. Det skal vi holde fast i, bygge videre på og værne om som samfund, siger Bjørn Friis Neerfeldt, der er generalsekretær i Dansk Skoleidræt.
Læs hele artiklen her
Hvordan kan I arbejde med bevægelse i fremtiden?
Den forestående frisættelse af de danske folkeskoler medfører en række potentialer. I får mulighed for at forme jeres skole og for at arbejde med bevægelse på den måde, der bedst passer jer. Dansk Skoleidræt har en række indsatser, der kan hjælpe med at skabe en varieret skoledag. Det er bl.a.
- Junioridrætsledere som valgfag
- Procesforløb, der kan hjælpe med at skabe en bevægelseskultur
- Princip for bevægelse til skolebestyrelser
- Inspiration til fremtidens gymnastiksale
Læs hele artiklen her
“Vi henter vores benzin i bevægelsen”
Mød skoleleder Beate Odgaard og bevægelsesansvarlig Natasja Bak på Brøndbyøster Skole til en snak om, hvordan og hvorfor de vil arbejde med bevægelse, når lovkravet om bevægelse forsvinder. De arbejder målrettet med bevægelse, fordi de synes, det er vigtigt – ikke på grund af et lovkrav.
– Det var ikke blevet til noget, hvis det ikke blev prioriteret af ledelsen. Men vi ville og vil have det praktisk-musiske til at fylde mere. Det er lige så vigtigt at prioritere timer ind i det som fx i læsecenteret, matematikcenteret og inklusionscenteret, siger skoleleder Beate Odgaard.
Hvad mener politikere, skoleorganisationer og lærere?
Hvordan ser landets skolepolitikere fremtiden for bevægelse i skolen, og hvad tænker skoleorganisationerne om det, der ligger i skoleudspillet? Og hvad siger helt “almindelige” lærere? Vi har været i kontakt med en række centrale aktører for at høre deres perspektiver. Bliv bl.a. klogere på, hvad disse mener:
- Laura Drachmann Poulsen, formand i Danske Skoleelever
- Sara Emil Baaring, folketingsmedlem, folkeskoleordfører for Socialdemokratiet
- Rasmus Edelberg, formand i Skole og Forældre
- Regitze Flannov, forkvinde for undervisningsudvalget i Danmarks Lærerforening
- Nina Pernille Hansen, lærer på Endrupskolen, Fredensborg
- Lise Bertelsen, folketingsmedlem, undervisningsordfører for Det Konservative Folkeparti
….og mange flere. Læs hele artiklen her