Gode råd til Skolernes Motionsdag under Covid-19

Sådan får I en fed dag trods Covid-19

Skolernes Motionsdag 2020 kræver en smule ekstra planlægning og omtanke - men når det er sagt, er der stadig masser af muligheder for at give eleverne en fed dag fuld af fællesskab, bevægelse og glæde. Her kommer nogle gode råd til, hvordan I bedst muligt afvikler dagen på forsvarlig vis:

  • Planlæg jeres motionsdagsprogram som I plejer – men forhold jer til Undervisningsministeriets generelle, gældende retningslinjer, som I finder her. Husk også, at forhold jer til retningslinjerne i jeres kommune samt på jeres skole.
  • Del eleverne i mindre grupper under opvarmning eller i aktiviteterne. I Undervisningsministeriets retningslinjer beskrives der, at grupperingerne typisk bør udgøre op til maksimalt 25-30 elever. Giv dem evt. en farve, de skal have på t-shirten, stofbånd til håndleddet, pandebånd eller lignende, så det er tydeligt, hvem der er i gruppe med hvem.
  • Hav øget opmærksomhed på hygiejne og forebyggelse af kontaktsmitte. Hvis I fx laver forskellige stationer, så tænk over, at valget af aktiviteter skal være med et minimum af kropskontakt og minimum brug af redskaber.
  • Hvis I laver et løb, så send klasserne afsted med forskudt start.
  • Har eleverne mulighed for at gå i bad efter dagens strabadser, så hjælp dem med at huske at holde afstand i omklædningen og badet.