Ny inspiration til idrætsundervisningen

Tilmelding og program

 

Idrætslærernes Forum 2020 er aflyst

Vi kan, som det ser ud nu, ikke afholde et Idrætslærernes Forum, som vi kender det. Der vil være for mange væsentlige justeringer, for at vi kan overholde myndighedernes krav og retningslinjer. Det er vigtigt for os at kunne afvikle dagene på en sundhedsmæssig forsvarlig måde, og samtidig er det vigtigt for os ikke at gå på kompromis med kvalitet og faglighed. Derfor vil vi hellere aflyse helt end at ændre i konceptet. 

Det siger sig selv, at vi er rigtig kede af at måtte aflyse. Til gengæld er vi mere end klar til et Idrætslærernes Forum 2021 fyldt med god inspiration, faglighed, kvalitet og IDRÆT i lange baner, så vi vender stærkt tilbage.

Den 7.-8. oktober 2021 i Ringsted

Den 28.-29. oktober 2021 i Vejen

 

Styrk idrætsfaget og opbyg et stærkt netværk 

Idrætslærernes Forum er konferencen, som samler idrætslærere fra hele landet til to dage spækket med teoretiske og praktiske workshops, som alle bidrager med ny inspiration til idrætsundervisningen i skolen - uanset om man underviser i indskolingen, på mellemtrinnet eller i overbygningen.

Siden 1999 har Idrætslærernes Forum budt på masser af faglig inspiration, værktøjer og metoder til at løfte idrætsfaget og samtidigt skabt et solidt netværk blandt idrætslærere over hele landet. Idrætslærernes Forum afholdes både øst og vest for Storebælt, så du kan vælge det sted, der er tættest på dig.

Hvad får du ud af at deltage i Idrætslærernes Forum?

Du får mulighed for at møde andre idrætslærere, udveksle erfaringer, dele viden og skabe netværk på tværs af landet. Programmet er sammensat så alle, der arbejder med idrætsfaget, kan deltage i workshops, der passer til deres årgange og interesser. Er du idrætslærer i grundskolen, eller underviser du og har interesse for idrætsfaget i skolen, så er Idrætslærernes Forum helt sikkert noget for dig.

Læs programmet for Idrætslærernes Forum 2020 her.

Materialer fra Idrætslærernes Forum

Størstedelen af de gode oplæg fra instruktører og oplægsholdere fra Idrætslærernes Forum 2018 og 2019 ligger til frit download. Du kan hente det hele her!

Find materialer fra Idrætslærernes Forum her.