Forside/Nyheder/Kort og godt: Her er effekterne af bevægelse i skolen

Bevægelse i skoledagenNyheder

11. december 2023

Kort og godt: Her er effekterne af bevægelse i skolen

Dansk Skoleidræt har opdateret rækken af evidensbaserede faktaark, der giver overskuelig indsigt i de positive effekter, bevægelse kan have inden for eksempelvis faglig præstation, trivsel og fysisk sundhed.

mange børn laver bevægelse

Hvorfor er det nu lige, at det er så vigtigt at prioritere en aktiv skoledag med bevægelse? Ja, udover at eleverne får rørt sig og dermed får noget variation og motivation ind i en skoledag, der for rigtig manges vedkommende er meget stillesiddende, så er der en række gode argumenter. Dem har Dansk Skoleidræt gennem en årrække samlet i de såkaldte evidensbaserede faktaark – og de er faktisk noget mere lettilgængelige end beskrivelsen måske antyder.

Faktaarkene giver nemlig overblik over rækken af positive effekter, som bevægelse og fysisk aktivitet kan have på elevernes kognitive, motoriske, sociale, mentale og emotionelle udvikling. Og det er vel at mærke fund fra den nyeste nationale og internationale forskning præsenteret let og overskueligt.

Hvert faktaark præsenterer resultater, der generelt er konsensus om i forhold til idræt og bevægelse i skolen. Faktaarkene er på en enkelt A4-side med for- og bagside, hvor den relevante viden er præsenteret i korte sætninger, punktform og små faktabokse, så det gerne skulle være så nemt at huske og tage med sig videre som muligt. Samtidig indeholder faktaarkene en masse referencer, så der kan gås mere i dybden med de enkelte udsagn.

– Faktaarkene kan bruges som redskab af både det pædagogiske personale og skoleledere i arbejdet med at tilrettelægge en varieret og motiverende skoledag ud fra viden og forståelse for bevægelsens effekt. De kan bruges af skolebestyrelser, der ønsker at igangsætte nye bevægelsesaktiviteter på en skole, eller af kommuner der ud fra et evidensbaseret grundlag vil arbejde med fælles bevægelsesinitiativer på skoleområdet, siger Jacob Have Nielsen, videnskonsulent i Dansk Skoleidræt og forfatter til faktaarkene.

De forskellige faktaark er:

Rigtig god fornøjelse med brugen af faktaarkene.

Relaterede nyheder

Søgning