Basket 7.klasse mix – Skoleåret 2024/25
Bemærk stævnedatoen er ændret.
Reglement for skolernes basketballturnering
A .Holdsammensætning
- Stævnet tilbydes elever på 7. kl. mix. Et hold består af elever, der går på samme årgang. Holdet må maksimalt sammensættes af elever fra 3 klasser på årgangen. Såfremt der er færre end 3 klasser på årgangen, kan holdet suppleres med enkelte elever fra én klasse på årgangen under (dvs. max 3 elever). Eleverne må kun deltage på ét hold.
- Hold og reglement:
- Alle elever, der er indskrevet i skolen på stævnedagen, kan deltage.
- Et hold består af 10-15 spillere ved indledende stævner. Hvis man er mindre end 10 spillere på et hold, kan holdet spille kampene, men taber 20 – 0. Til DM er antallet anderledes. Hvert holds spillere skal bære trøjer i samme farver
- Stævnet afvikles efter de internationale spilleregler med følgende afvigelser:
Kamptid: 4 perioder a 4, 5 eller 6 minutters fast spilletid. Se turneringsplan.
Spillere: Et hold består af 10-15 spillere, som deler spilletiden ligeligt. Ingen spiller må spille mere end 2 perioder. En udvist eller skadet spiller erstattes straks med en 11 – 15 spiller der inden kampens start er påført protokollen. En skadet spiller kan genindtræde senere i samme kamp.
Holdfejl: Der spilles med 3 holdfejl pr periode. Ved hver efterfølgende fejl tildeles det hold, fejlen er begået imod, 1 point og frikast.
Usportslig fejl: Tekniske fejl på banen og på bænken samt overlagte fejl, straffes altid med to point til modstanderholdet samt bolden i siden uanset scoringsforsøg og holdfejl. Får bænken mere end to usportslige fejl, taber holdet kampen.
Fejl i scoringsforsøg: Ved fejl i scoringsforsøg tildeles det angribende hold 1 point samt bolden i siden. Dette gælder også trods holdfejl hos det forsvarende hold. Ved scoring trods fejl tildeles det angribende hold 2 points, og det forsvarende hold får bolden. Har det forsvarende hold begået mere end 3 fejl, tæller scoringen 3 points.
Timeout: Der kan ikke tages timeout.
3-points scoring: Der spilles ikke med 3-points scoring.
Tilbagespil: Der spilles ikke med tilbagespil.
Udskiftning: Kun i halvlegen, samt flyvende udskiftning mellem 1. og 2. samt 3. og 4. periode, hvor uret ikke stoppes Udskiftningslederen skal være en af skolens lærere.
- Boldens størrelse: 6-7 klasse minibold.
- Kurvehøjde 7.,8. og 9. klasse høj kurv.
- Mixhold består af 10-15 spillere som deler spilletiden. (se paragraf 3) I hver periode skal der minimum være 2 af hvert køn på banen.
- Det er tilladt, at have pigespillere med på drengehold.
- Spillerne skal være spilleklar senest 5 min. før hver kamp. Da vi er gæster på en fremmed skole, skal lærerne holde opsyn med spillerne mellem kampene. Der er mange hold i hallen på samme tid, så klæd så vidt muligt om hjemmefra. Husk indendørsfodtøj – også lærerne. Eventuelle afbud skal indtelefoneres til stævnelederen i god tid.
9. Ved pointlighed i gruppen gælder følgende: 1. indbyrdes kampe. 2. indbyrdes målscore. 3. flest scorede point i alt. 4. lodtrækning.
- Vi forventer igen i år at have uddannede dommere til alle kampe. Det giver den medfølgende lærer ro til at koncentrere sig om at coache – samt ikke mindst føre tilsyn med eleverne.
Evt. yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til Nis Asani på tlf. 43973430.