Forside/ /Floorball-klassekamp for 5. klasse

Floorball-klassekamp
for 5. klasse

Aktivitetsinformation

Lokation

Nexø Hallen

Startdato

12. nov. 2024 09:00

Slutdato

12. nov. 2024 14:00

Tilmeldingsfrist

21. aug. 2024

Klasse

5. klasse

Stævneansvarlig

Morten Jørgensen morten.joergensen@brk.dk 21291928

Gem aktiviteten til
senere

Floorballklassekamp 5. klasse

Fælles mål – Idræt 3.-5. klasse 

  • Eleven kan i bevægelse modtage og aflevere forskellige boldtyper. 
  • Eleven har viden om slagteknik. 
  • Eleven kan handle i overensstemmelse med fairplay. 
  • Eleven har viden om fairplay. 

Man stiller op klassevis – klassekamp.

Drengene deles i to kæder og pigerne deles i to kæder. Hver kæde består af 5 markspillere samt en målmand + evt. udskiftere. Hvis man ikke er nok til to kæder i klassen, stilles der med gengangere. Det skal gå på tur fra kamp til kamp, hvem der er genganger.

Både drengeholdet og pigeholdet dyster mod de samme klasser og samler point til samme regnskab. Vinderen af stævnet er den klasse der, når stævnet er slut, har samlet flest point. Der gives 3 point for vundet kamp, 1 point for uafgjort kamp og 0 point for tabt kamp.

Stævnet afvikles i en drenge- og en pigerække. Der er plads til 7 klasser til stævnet.

Der spilles på to baner der har en størrelse på ca. 25×20 meter. Der spilles på 115×160 cm. floorballmål. Spilletiden er 10 min pr. kamp. 5 min. pr. kæde.

Det er tilladt selv at medbringe floorballstave. Der er også mulighed for at låne stave til stævnet.

Hvis man har mulighed for det, opfordres man til at stille i ens ”kamptrøjer”. Målmanden skal skille sig ud fra markspillerne. Alternativt er der overtræksveste til stævnet.      

Der uddeles diplom til den vindende klasse i floorballturneringen.

Reglerne sendes ud inden stævnet.

Dagen planlægges i samarbejde med FFB og Østermarie Floorball

Søgning