Slagspildag for hele klassen for 4. klasse
(badminton- cricket- og bordtennistræf)
Slagspilsdag for 4. klasse
Fælles mål – Idræt 3.-5. kl.
- Eleven kan i bevægelse modtage og aflevere forskellige boldtyper
- Eleven har viden om kaste- sparke- gribe- og slagteknik
- Eleven kan beskrive lokalområdets idrætsmuligheder
- Eleven har viden om lokalområdets muligheder for organiseret og selvorganiseret idræt
Sted: Peterskolens hal + Rønne Idrætshal
Vi kan for første gang tilbyde en slagspilsdag med både badminton og bordtennis for 4. kl. i samarbejde med DGI Bornholm, Philip fra Badminton Danmark og Wilmer fra BBTU. Peterskolens hal vil være fyldt med bordtennisborde, hvor eleverne skal afprøve deres færdigheder og erfarne bordtennisspillere vil instruere børnene. Programmet vil være en blanding mellem små lege og mindre turneringer.
For badmintons vedkommende bliver der i Rønne Idrætshal lagt vægt på energi, dynamik, sjov og ballade og masser af badmintoninspiration til både lærere og elever! Det skal være sjovt! Det bliver sjovt! I skal lære noget! Og det gør I! I skal udfordres! Og det bliver I!
Man behøver bestemt ikke at have spillet før, men hvis I har lidt ketchere på skolen, så tag dem med!
Vi har back-up ketsjere – hvis nogen mangler!
Det forventes at skolerne deltager med minimum 1 lærer pr. klasse, som går til hånde, hjælper til eller blot følger sine elever rundt, der hvor der er allermest brug for det!
Cricket-aktiviteten står man selv for. Vi stiller udstyr til rådighed, så man kan spille på Rønne Stadion Nord.
Udkast til struktur for Slagspilsdag for 4. klasse torsdag d. 2. november:
Eksempelvis vil det sige for ’Klasse 1’:
Kl. 08:15: Er ’Klasse 1’ klar i Rønne Idrætshal til badminton sammen med ’Klasse 2’
Kl. 09:30: ’Klasse 1’ tager fra Rønne Idrætshal til Peterskolens hal. Gåturen tager maksimalt 45 minutter, så der er også tid til at spise madpakken og spille cricket.
Kl. 10:45: Skal ’Klasse 1’ spille bordtennis i Peterskolens hal sammen med ’Klasse 2’
Kl. 12:00: Er arrangementet slut for ’Klasse 1’
Og for eksempel for ’Klasse 7’ ser programmet således ud:
Kl. 09:30: Er ’Klasse 7’ klar i Peterskolens hal til bordtennis sammen med ’Klasse 8’
Kl. 10:45: ’Klasse 7’ tager fra Rønne Idrætshal til Peterskolens hal. Gåturen tager maksimalt 45 minutter, så der er også tid til at spise madpakken og spille cricket.
Kl. 12:00: Skal ’Klasse 7’ spille badminton i Rønne Idrætshal sammen med ’Klasse 8’
Kl. 13:15: Er arrangementet slut for ’Klasse 7’
Dagen varer altså enten fra kl. 8:15 – kl. 12:00 eller fra kl. 9:30 – 13:15. Man kan ønske enten start- eller sluttidspunkt. I udgangspunktet vil det være Rønne-skoler, der møder kl. 8:15 – 12:00.
I tilfælde af mange tilmeldinger gælder først til mølle-princippet. Bemærk at det er et heldags-arrangement, hvor klasserne deltager i 2 moduler af hver 1 time og 15 minutters varighed.