M-bold på Langeland

M-boldstævne for 5. årgang

Angående spilleregler:

  • Spillepladsen måler 20 x 20 meter.
  • Der spilles 2 x 10 min. i hver kamp. Det hold der starter ude i første halvleg, kommer ind ved anden halvlegs start. Hvis holdet allerede er inde, tømmes baserne og evt. døde annulleres.
  • Der spilles ikke med tilbagespil - dvs. man kan godt låse først base 5 og så base 3 - og så er begge baser stadig låst.
  • Spillerne slår i den rækkefølge, de kommer i mål.
  • Man løber banen rundt med uret - samme vej som M’et skrives - altså mod venstre til base 1, når man har slået.
  • Et hold består af op til 13 spillere. Hvis en klasse mangler spillere i at kunne stille hold (M-bold er vanskeligt med færre end 9-10 spillere), kan man evt. fylde op med elever fra 4. kl.)
  • Ved tre spillere på en base efter "låst/lukket" dømmes den spiller, der først er ankommet, out.
  • Mens bolden er i spil (før en "baselukning"), må der gerne være mere end to spillere på en base.
  • Når opgiveren "lukker", må alle spillere, der har forladt en base, fortsætte til næste base.
  • Base 1 også kan låses.
  • Når opgiveren har "lukket", kan bolden ikke spilles ud på banen igen.
  • Alle kan lukke en base - ikke kun "basevagten".
  • Baserne lukkes med bolden - ikke med foden (regel 6.2)
  • Ved uafgjort resultat i kvartfinale, semifinale eller finale spilles omkamp – 2x5 minutter.
  • Man er inde på en base, når man rører jorden derinde - og ikke samtidig rører jorden uden for basen. Hænger man i luften er man out.

Endelig omkring legskifte:
Altid legskifte ved:

  • 3 out
  • Skævt slag
  • Tabt/smidt boldtræ
  • Forsætlig og generende berøring af bolde (indeholdet) eller nøl .

Ikke legskifte ved:

  • Ethåndsgreb
  • Bagslag - hvis bolden som følge af skruning eller knold på bane springer bagud. (Forsætligt bagslag udløser dog legskifte = skævt slag)

BEMÆRK:

Såfremt din kommune/skole ikke yder tilskud til Dansk Skoleidræt kreds Fyn, vil der være tale om et deltagergebyr på kr. 500,- pr. hold.

Ved afbud senere end 2 uger før stævneafviklingen, og/eller hvor et afbud medfører ændringer i et allerede udarbejdet program, opkræves der kr. 200,- pr. hold, der meldes afbud for.

Skulle du have spørgsmål, så smid en mail til den stævne-/aktivitetsansvarlige eller en fra Dansk Skoleidræt kreds Fyns bestyrelse.

De er allerede tilmeldt

Skole Klasser Elever Kontaktperson
Humble Skole 1-2 20 Rikke Larsen

Aktivitetsoversigt

  1. 23.
    okt.
    Kidsvolley, 2.+3. kl.
    Midtfyns Fritidscenter
    2.,3. klasse
    Boldspil
  2. 25.
    okt.
    Kidsvolley, 2. kl.
    Otterup Hallerne
    2. klasse
    Boldspil
  3. 25.
    okt.
    Teenvolley, Ringe, 7.+8. kl.
    Midtfyns Fritidscenter
    7.,8. klasse
    Boldspil
  4. 31.
    okt.
    Hockey
    Brobyskolerne, afd. Pontoppidan
    4. klasse
    Slagboldspil
  5. 01.
    nov.
    Skolehåndbold, Ullerslev
    Ullerslev Kultur- og Idrætscenter
    8.,9.,10. klasse
    Boldspil