O-løb 6.årgang 2.Oktober 2019

 

 Download indbydelse i PDF

Skoleåret 2019/2020 er for alvor gået i gang og bag kulisserne sidder der nogle dygtige stævnefolk, der arrangerer skolestævner for de københavnske skoler rundt om i København. Traditionen tro, laver Dansk Skoleidræt Københavns Kommunes Orienteringsudvalg det succesfulde orienteringsstævne for 5., 6. og 7. årgang i Valbyparken i et tæt samarbejde med Dansk Orienterings-Forbund, Børne- og Ungdoms Forvaltningen, orienteringsklubberne Gladsaxe OK73, Amager OK (AMOK), Lyngby OK, FSK Orientering, OK Skærmen Værløse og Allerød OK. Intet stævne uden kyndige stævnefolk, der ved, hvad de taler om. Vi glæder os derfor til endnu et stævne med garvede og særdeles hjælpsomme orienteringsløbere fra orienteringsklubberne i og uden for København, der med deres helt fantastiske engagement og smittende gode humør sætter dig og din klasse ind i orienteringssportens spændende og udfordrende verden. Vi har endda tidligere verdensmestre med i vores stævneflok, så kom og hils på dem til præmieoverrækkelserne.

Orienteringsløb er en del af Natur- og udeliv i Undervisningsministeriets forenklede fælles mål i idræt, med fokus på, at du kan gennemføre et orienteringsløb. Stævnet hér i Valbyparken er en mulighed for at opfylde læseplanen og en god forberedelse til orienteringsløb i skov og andre naturtyper. Grib derfor muligheden og få samtidig en god fællesoplevelse i det fri sammen med hele din klasse. Det bliver sjovt og lærerigt!

 

Venlig hilsen

Søren Kragh
Afdelingsleder Idræt og Svømning

Inklusion, Integration og Sundhed
_______________________________
KØBENHAVNS KOMMUNE
Børne- og Ungdomsforvaltningen
Fagligt Center

Gyldenløvesgade 15, 204
1600 København V

Direkte

2617 4359

Mobil

2617 4359

Email

sokrag@kk.dk

Web

www.kk.dk

 

Aktivitetsoversigt

  1. 25.
    jun.
    3. klasse
  2. 25.
    jun.
    4. klasse
  3. 25.
    jun.
    5. klasse
  4. 25.
    jun.
    5. klasse
  5. 25.
    jun.
    6. klasse