Orienteringsløb i Valbyparken 6. årgang

Download indbydelse i PDF

Skoleåret 2021/2022 er allerede gået ind i sin anden måned og snart vil se en masse glade og aktive skoleelever ude på stævnepladserne, da vi endelig må genoptage vores skolestævner efter en meget lang periode med Covid 19`restriktioner. Hvor har vi dog savnet vores stævner og bare glædet os til denne genåbning.

Vi er derfor så heldige at kunne invitere jer på 5., 6. og 7. årgang til skoleårets første skolestævne i Københavns Kommune, der sædvanen tro byder på to orienteringsbaner i Valbyparken. Vi vil traditionen tro gennemføre Dansk Skoleidræt Københavns Kommunes Orienteringsstævne i et tæt samarbejde med Dansk Orienterings-Forbund, Børne- og Ungdoms Forvaltningen, orienteringsklubberne Gladsaxe OK73, Amager OK (AMOK), Lyngby OK, FSK Orientering, OK Skærmen Værløse og Allerød OK. Vi har dermed kyndige stævnefolk, der ved, hvad de taler om med på stævnepladsen. De vil med deres helt fantastiske engagement og smittende gode humør sætte dig og din klasse ind i orienteringssportens spændende og hjerneudfordrende verden. Og tro det eller ej, så har vi også nuværende og tidligere verdensmestre med i vores stævneflok, som med ære og stolthed vil overrække dagens præmier.

Orienteringsløb er en del af Natur- og udeliv i Undervisningsministeriets forenklede fælles mål i idræt, med fokus på, at du kan gennemføre et orienteringsløb. Stævnet hér i Valbyparken er derfor en mulighed for at opfylde læseplanen og en god forberedelse til orienteringsløb i skov og andre naturtyper. Grib chancen og få samtidig en god fællesoplevelse i det fri sammen med hele din klasse. Det bliver kun lærerigt, sjovt og tilmed rigtig hyggeligt!

 

Venlig hilsen

Søren Kragh

Koordinator for idrætsområdet

Kompetenceudvikling og Ressourcer
_______________________________
KØBENHAVNS KOMMUNE 
Børne- og Ungdomsforvaltningen 
Fagligt Center

Gyldenløvesgade 15, 204 
1600 København V

Direkte

2617 4359

Mobil

2617 4359

E-mail

sokrag@kk.dk

Web

www.kk.dk

 

Aktivitetsoversigt

  1. 25.
    jun.
    3. klasse
  2. 25.
    jun.
    4. klasse
  3. 25.
    jun.
    5. klasse
  4. 25.
    jun.
    5. klasse
  5. 25.
    jun.
    6. klasse