Dodgeball julestævne 7.- 9. klasse

Dansk Skoleidræt Københavns Omegn inviterer alle 7.- 8. og 9.
klasser til vores Jule-Dodgeball stævne d. 1.dec 2022.

Dodgeball:
Dodgeball minder på mange måder om høvdingebold, på nær der er 6 bolde med, hvilket gør spillet mere dynamisk og actionpræget, og hvert hold står på hver sin halvdel af banen. Dodgeball er et stort spil især i USA og nogen har måske set komediefilmen ” Dodgeball a underdog story”, som man også kan vise eleverne som optakt til stævnet.

Regler for spillet: Vi spiller med de helt enkelte regler som er:
1. Der er 6 bolde. Vi spiller med bløde Dragonskin bolde.
2. Man får en fra modstanderholdet ud af kampen ved at gribe en bold som en fra det andet hold kaster, eller man selv skyder en af modstanderne.
3. Hvis man bliver ramt, men en fra eget hold når at gribe bolden, inden den rammer jorden, er man ikke død, men det er
modstanderen der kastede.
4. Overtræder man midterlinjen er man selv ude af spillet.
5. Det hold der først får udryddet det andet hold har vundet.
6. Holdene spiller i puljer, så det ikke kun er en kamp de spiller.
7. Hvis der ikke er fundet en vinder efter 10 minutter, vinder det hold der har fået færrest skudt ud af kampen.
8. Når kampen starter ligger de 6 bolde på midterlinjen, og de 2 hold står på hver deres baglinje. Når kampen skydes i gang skal de løbe op og prøve at få bolden.
9. Man må gerne parere en modstanders skud med sin egen bold.
10. Når man er ude af spillet forlader man banen med hænderne oppe
over hovedet.

Lærernes rolle: Dodgeball er et spil hvor fairplay er rigtig vigtigt, dvs. at eleverne selv skal være ærlige og gå ud når de bliver ramt eller grebet ud.
Nogen gange kan det være svært at vurdere, her er det læreren fra holdet der vurderer om ens elev blev ramt. Dvs. at læreren er dommer for sit eget
hold og på en måde er der 2 dommere til hver kamp, da hvert hold har en lærer på sidelinjen til kampene.

Lidt mere info:
Da dette er et julestævne, opfordrer vi alle til at tage en nissehue på eller andet der er juleagtig. Der vil være præmie til vinder af drenge- og pigeturneringen, samt til det hold der spreder mest julestemning.
Har I andre spørgsmål, er i meget velkomne til at skrive til Nanna på web.dsi.kbhomegn@gmail.com.

De er allerede tilmeldt

Skole Klasser Kontaktperson
Vejlebroskolen Hülya Karatas
Vejlebroskolen Daniel Yildirim
Herlev Byskole Afd Eng Bjørn Møller

Aktivitetsoversigt

  1. 28.
    maj.
    Ultimate 8. klasser
    Gentofte Sportspark
    8. klasse
  2. 13.
    jun.
    Forårsfestival i Ballerup
    Ballerup Super Arena
    4.,5.,6. klasse