Nyt fra UVM

UVM

Prøven i idræt 2017 – er du klar?

Webinar om prøven i idræt onsdag den 29. marts 2017 klokken 14-15 sætter fokus på både praktiske og faglige problemstillinger.

Læringskonsulenterne og Prøvekontoret i Undervisningsministeriet holder webinar om prøven i idræt.

Webinaret indledes med et oplæg fra læringskonsulenterne, som fører dig igennem processen fra tiden op til prøven til situationen efter prøven. Efterfølgende åbner vi op for chatten, hvor du kan stille spørgsmål direkte til læringskonsulenterne.

På webinaret vil læringskonsulenterne informere og rådgive om blandt andet:

  • lærerens opgaver
  • vejledning af elever
  • den praktiske og mundtlige del
  • elever med særlige behov

Webinaret omhandler både praktiske, indholdsmæssige og faglige perspektiver.

I kan logge på fra kl.13.45 for forklaring af tekniske spørgsmål.

I kan med fordel tilmelde jer, som et helt fagteam (kræver kun en tilmelding), og deltage i webinaret, som en del af et fagteammøde. Tilmelding sker via linket: http://www.conferencemanager.dk/webinaridreat

Tilmeld dig allerede i dag.