Skoleidrættens fodboldstævne for 6. årgang 2020 (obs. fiktiv dato)

OBS. på fiktiv dato på forsiden. Endelig dato findes i fællesskab med de tilmeldte skoler efter tilmeldingsfristen!

 

Tilmeldingsfristen er den 11.9.20

Spørgsmål og tilmelding mm. til:  Kasper Povlsgaard

 

Skoleidrættens fodboldstævne for 6. årg. 

Dansk Skoleidræt, Østjylland afholder før efterårsferien indledende kampe i den landsdækkende fodboldturnering for 6.  klasser.

Traditionelt afholdes indledende kampe et til flere steder i kredsen. Vi koordinerer endelige aftaler, omkring tid og sted for afvikling, med de tilmeldte skoler.

Vinderne af de indledende stævner mødes til kredsmesterskabet senest i uge 44.

OBS.!! Vinderne af disse stævner i såvel pige- som drengerækken inviteres til at deltage i DM i Skolefodbold, der afvikles foråret 2021.

 

Deltagelse

Skole DM er kun for skoler, hvor DM disciplinen ikke er et væsentligt omdrejningspunkt for elevernes hverdag. Skoler, der har idrætslinjer med særlig fokus på den pågældende disciplin henvises til Dansk Skoleidræts andre turneringer. Der dispenseres ikke fra denne regel.

 

Betingelser for holdsammensætning

Et hold består af elever, der går på samme årgang. Holdet må maksimalt sammensættes af elever fra 3 klasser på årgangen. Skoler med 1 eller 2 klasser på årgangen kan dog supplere holdet med elever fra én klasse på årgangen under. For præcisering, følg dette link

Generelt:

  • Der spilles efter DBU's regler for 8. mands fodbold.
  • Det er holdets idrætslærer, der leder og er ansvarlig for holdet under kampene og under hele stævnet.
  • Det er ikke tilladt målmanden at samle bolden op ved en tilbagelægning. Overtrædelse af denne regel skal medføre direkte frispark uden for straffesparksfeltet.
  • Tildeles en spiller en advarsel medfører det en udvisning på 5 minutter.
  • Bliver en spiller udvist pga. 2 advarsler, må denne ikke deltage i holdets næste kamp. En udvist spiller kan ikke erstattes af en udskiftningsspiller. En forseelse, der direkte er til udvisning giver normalt 2 kampes karantæne.
  • Når en kamp er slut, stiller begge hold med deres lærer op på række og paraderer forbi modstanderholdet og siger pænt ”tak for kampen”. En usportslig optræden i denne forbindelse kan diskvalificere holdet.
  • Læs mere på følgende link

Forud for det første stævne sender holdets lærer en holdliste med navn og klasse, underskrevet af skolens leder til den fodboldansvarlige i kredsen. (Kasper Povlsgaard, kasp6474@rathlouskolen.com)  

For evt. yderligere information: Følg dette link

Aktivitetsoversigt

  1. 24.
    apr.
    8. klasse
  2. 14.
    maj.
    6. klasse