Bevægelse integreret i undervisningen

Skab bevægelse med kvalitet

Skab bevægelse med kvalitet

Formålet med kurset er, at give deltagerne konkrete didaktiske værktøjer til at målrette bevægelsen i egen undervisning, at skabe bevidsthed omkring, hvilke bevægelsestyper og hvilket fagligt indhold i undervisningen, der spiller godt sammen samt at reflektere over og arbejde med udvikling af egen undervisning.

På dette kursus vil indholdet overvejende være af praktisk karakter. Med afsæt i forskningsmæssige argumenter for at lave bevægelse i løbet af hele skoledagen introduceres kursisterne for Bevægelsesblomsten, et didaktisk værktøj, der har til formål at nuancere bevægelsesbegrebet og give indsigt i, hvordan bevægelsen kan bidrage til at arbejde med de forskellige faglige indholdsområder og arbejdsmetoder i fagene. Det tydeliggøres, hvordan det faglige element i undervisningen kan være afsættet for valg af bevægelsestype.

Kursisterne får mulighed for at reflektere over egen undervisning og arbejde med udvikling af målrettede aktiviteter. Endelig tydeliggør kurset muligheder og faciliteter i forhold til at implementere bevægelse og bevægelseskultur på egen skole.

Kursuskalender

Bestil dit eget kursus