Mini-motorik

Styrk børnenes grovmotoriske færdigheder

Styrk børnenes grovmotoriske færdigheder

Formålet med kurset er at klæde det pædagogiske personale på til at arbejde systematisk med at styrke børnenes grovmotoriske færdigheder og hjælpe dem til at indgå i en skoledag med bevægelse.

Kurset indeholder en kort teoretisk introduktion til sanser og motorik med efterfølgende afprøvning af lege og øvelser i praksis. Der præsenteres simple didaktiske værktøjer, som det pædagogiske personale kan anvende til strukturerede motoriske aktiviteter for ALLE børn – uanset børnenes forudsætninger og udfordringer.
Deltagerne får mulighed for at afprøve og reflektere over eksemplariske øvelser og sætter det i relation til egen praksis.

Kurset tager udgangspunkt i Mini-motorik materialet, som er et let anvendeligt materiale, der med minimal forberedelsestid sikrer kvalitet og progression i de motoriske aktiviteter, som igangsættes af det pædagogiske personale. Mini-motorik aktiviteterne kan laves af en, to eller eller flere elever sammen, og det kan derfor også anvendes til at se børnene i forskellige relationer med henblik på klassedannelse.
Mini-motorik har en legende tilgang, så alle børn får en oplevelse af succes ud fra det enkelte barns motoriske niveau.

Bemærk: Kurset er et praktisk kursus, og der anbefales tøj og sko til fysisk aktivitet.

Læs mere om Mini-motorik her.

Kursuskalender

Bestil dit eget kursus