Motorik i indskoling og mellemtrin

Teori, aktiviteter og øvelser

Teori, aktiviteter og øvelser

Formålet med kurset er at klæde det pædagogiske personale i indskoling og mellemtrin på til at arbejde systematisk med at styrke børnenes grovmotoriske færdigheder og derigennem hjælpe børnene til at indgå i en skoledag med bevægelse.
Kurset indeholder en teoretisk introduktion til sanser og motorik og derefter afprøvning af lege og øvelser fra materialet Mini-Motorik og Skolesport Motorik i praksis, herunder:

  • Enkeltstående aktiviteter/grundøvelser både med og uden historiefortælling
  • Lege med implementering af grundøvelserne
  • Anvendelse af postkort med grundøvelser i forskellige sammenhænge

Der præsenteres således både aktiviteter med mulighed for fuld lærerstyring samt lege og øvelser, der lægger op til elevernes evne til selvregulering og –styring. Derudover præsenteres simple didaktiske værktøjer, som kan anvendes til strukturerede motoriske aktiviteter for ALLE børn – uanset børnenes forudsætninger og udfordringer. Deltagerne på kurset får mulighed for at afprøve og reflektere over eksemplariske øvelser samt sætte det i relation til egen praksis.

Fokus er at lege motorikken ind, og at alle børn mærker succes – på forskellige niveauer. Ud over de motoriske øvelser er trivsel og relationer i centrum.

Bemærk: Kurset er et praktisk kursus, og der anbefales tøj og sko til fysisk aktivitet.

Kursuskalender

Bestil dit eget kursus