Ræven kommer

Kom hurtigt i gang

Beskrivelse

Der udpeges en hønemor og en masse kyllinger, samt én ræv.

Hønemoren stiller sig i den ene ende af området, og kyllingerne stiller sig i den anden ende. Ræven stiller sig mellem de to ender.


Hønemor råber: ”Kom så alle mine kyllinger”
Kyllingerne svarer: ”Det tør vi ikke!”
Hønemor kalder: ”Hvorfor ikke?”
Kyllingerne svarer: ”Fordi ræven tager os”
Hønemor svarer: ”Alle mine kyllinger – kom hjem!
Alle kyllinger løber over til hønemor, og ræven fanger én eller flere. De kyllinger
som fanges er nu ræve sammen med 1. ræv. Den, der er tilbage, har vundet.

Man har helle, når man kommer bag stregen ved hønemor.

Hønemor løber ned i den anden ende og legen gentages.

Variationer

Find selv på nye kald, råb og svar. Eks. Kyllingerne svarer 2. gang: ”Fordi ræven vil drikke vores blod og æder vores kød”