Alminde-Viuf Fællesskole satte folketingspolitiker i bevægelse

Den daglige bevægelse i skolen er vigtig. Den er med til at sikre en sjov og varieret skoledag og til at fremme elevernes sundhed, læring og trivsel. Men det er ikke altid så ligetil, og der skal ofte både god tålmodighed og en kulturændring på skolen til for at få bevægelsen naturligt integreret.

Det kan de tale med om på Alminde-Viuf Fællesskole ved Kolding. I forlængelse af skolereformens krav om 45 minutters daglig bevægelse har skolen opprioriteret bevægelse i en række sammenhænge; fx i de boglige fag, gennem flere idrætstimer, i understøttende undervisning og i frikvartererne.

- Vi har både succeser og udfordringer med bevægelse, men vi prioriterer den fx højt i undervisningen og søger efter bedste evne at få det ind i didaktikken. Vi ved, hvor vigtigt det er for både store og små elever. Bevægelse bidrager til at styrke det faglige niveau og øger elevernes trivsel og motivation for at gå i skole, siger Søren Storm, skoleleder på Alminde-Viuf Fællesskole.

Folketingspolitiker oplevede bevægelse i praksis
Alminde-Viuf Fællesskole bød sammen med Dansk Skoleidræt den Kolding-opstillede folketingspolitiker, Lotte Rod (R), indenfor mandag den 25. marts for med egne øjne at se, hvordan der arbejdes med bevægelse i løbet af skoledagen.

Lotte Rod er sit partis undervisningsordfører, og hun besidder en stor interesse i netop skolernes arbejde med at integrere mere idræt og bevægelse.

- Vi er ikke bygget til at sidde stille hele dagen. Det gør en forskel for alle elever, at de får gang i kroppen, men det er især vigtigt for de børn, som går død i at sidde stille og lytte, og som derfor både bliver gladere og lærer mere, når undervisningen er varieret. Så det var rigtig spændende at se, hvordan der i praksis arbejdes med bevægelse på Alminde-Viuf Fællesskole, siger Lotte Rod.

Går struktureret til værks
Som så mange andre danske skoler var Alminde-Viuf Fællesskole i gang med forskellige bevægelsesindsatser allerede inden skolereformen, og den fortsatte med disse og supplerede løbende med nye initiativer i årene efter. Men skolen vurderede efter et par år, at indsatsen måske blev lidt for famlende, og den valgte derfor at gå mere analytisk til værks.

Bevægelse blev udpeget som en vigtig del af skolens værdier, og som noget af det, der skulle gøre skoledagen mere varieret. I forlængelse heraf blev et par undervisere uddannet bevægelsesvejledere og et bevægelsesudvalg nedsat på skolen. Det har siden været medvirkende til at kvalitetsløfte skolens indsats på området – bl.a. ved at der er skabt et fælles sprog hos såvel undervisere som elever om, hvad bevægelse egentlig er i regi af Alminde Viuf Fællesskole.

- Det handler fx om i et danskfags-udvalg at kunne se, hvordan bevægelse fx kan bruges i et dramaforløb. At aktiviteterne ikke er for aktiviteternes skyld, men for at understøtte en større mening – nemlig at skabe variation i skoledagen. Det var vi nok ikke helt dygtige nok til at se i en sammenhæng for et par år siden, så derfor fik vi nogle gode strukturer ned over, som har hjulpet os på vej, forklarer lærer Hanne Stentoft, som er en af skolens bevægelsesvejledere.

En vigtig systematik i indsatsen
Forbindelsen mellem Alminde-Viuf Fællesskole og Lotte Rod er skabt af Dansk Skoleidræt, der løbende har kontakt til de fleste af landets skoler for at rådgive om og inspirere til god og meningsfuld bevægelse.

- Der er ikke to skoler, der er ens eller som står med de samme udfordringer inden for bevægelse, men Dansk Skoleidræt har stor erfaring med at hjælpe skolerne, uanset hvordan deres profil ser ud, og hvor deres behov ligger, siger Bjørn Friis Neerfeldt, generalsekretær i Dansk Skoleidræt, som især bed mærke i den systematik, Alminde-Viuf Fællesskole har lagt ned over sin indsats.

- Hvis ansvaret for bevægelse helt er lagt over på ildsjæle blandt underviserne, kan det let blive for sårbart. Indsatsen skal understøttes af en synlig ledelse. Derfor er det godt at se et eksempel som fra Alminde-Viuf, hvor skoleledelsen går forrest, og der er udarbejdet handleplaner for, hvad man vil med bevægelsen lokalt, og hvordan det giver mening i den kontekst, de står i. Det er sådan noget, som gør, at bevægelse nemmere bliver en naturlig del af skolens DNA, siger Bjørn Friis Neerfeldt.