Badning efter idræt er stadig en udfordring

Det er en kendt udfordring for rigtig mange idrætslærere og idrætspædagoger landet over: Det kan være svært, at få eleverne på de ældste klassetrin til at gå i bad efter en svedig idrætstime. Ifølge tal fra den nye undersøgelse ”Bevægelse i skoledagen 2019”, som Dansk Skoleidræt og TrygFonden står bag, svarer kun 43 pct. af underviserne, at eleverne i udskolingen går i bad ”hver gang” eller ”næsten hver gang”, mens det tilsvarende tal for mellemtrin og indskoling er næsten dobbelt så stort - 85 pct.

Resultaterne viser altså, at der er stor variation i, hvor ofte eleverne vurderes at gå i bad efter idrætstimerne alt efter klassetrin. Og tallene viser desuden, at problematikken i særdeleshed opstår i overgangen fra mellemtrin til udskoling – altså efter sjette klasse. Tendensen har ikke ændret sig væsentligt siden 2017, hvor Dansk Skoleidræt i en tilsvarende undersøgelse sidst fik svar på spørgsmålet omkring badning efter idræt.

Deltagelse i idrætstimerne er det vigtigste
I Dansk Skoleidræts faglige udvalg diskuterer man mange emner i relation til idrætsfaget. Og netop badeproblematikken har med mellemrum fyldt en del i udvalgets arbejde.

- Overordnet mener Dansk Skoleidræt, at elevernes deltagelse i idrætstimerne er det til enhver tid vigtigste parameter - og det må badet ikke blive en blokering for. Når det er sagt, så er badning og samværet i omklædningsrummet en vigtig del af den danske idræts- og kropskultur, og et sted, hvor skolerne kan arbejde med den stigende kropsforskrækkelse hos de unge, fordi det i badet bliver synliggjort, at alle mennesker ser forskellige ud. Vi mener derfor, at skolerne skal sætte fokus på, at badning efter idræt er helt naturligt og mest hygiejnisk. I den forbindelse har forældre, lærere og samfundet et stort ansvar, siger Preben Hansen, formand for udvalget.

Preben Hansen understreger, at dialog er vejen frem - og det i flere sammenhænge. Eksempelvis kan det være oplagt at tage en snak i klassen om, hvad eleverne tænker om badning efter idræt, krop og blufærdighed. Det kunne være i forbindelse med klassens arbejde med ”krop og sundhed” som en del af kompetencemålene for idræt.

Vedtag nogle principper
Det er den enkelte skole, der fastsætter reglerne for badning efter idræt. I den sammenhæng mener Dansk Skoleidræt, at det kan være en rigtig god idé som skole at melde klare principper eller retningslinjer ud til elever, forældre og personale, så der skabes fælles forståelse for skolens ageren.
Organisationens faglige udvalg har derfor taget initiativ til at gøre en del af arbejdet og formuleret "Princip for badning i forbindelse med idræt". Tanken er, at dokumentet kan tages i anvendelse af den enkelte skole og inspirere til, at skolen får udarbejdet en udgave, som passer til de lokale forhold.

- Vi opfordrer til, at man på den enkelte skole får taget snakken om emnet. Det kan til en start være blandt idrætslærerne, og dernæst i et forum, hvor både lærere, skoleledelse, forældre og elever er repræsenterede, for på den måde at få skabt en fælles forståelse for skolens regler. Vi tror på, at principper kan have meget stor værdi, og at de kan være med til at tage nogle konflikter i opløbet, siger Preben Hansen.

Det kommende nummer af Dansk Skoleidræts magasin "Idræt i Skolen" sætter fokus på badning efter idræt. Magasinet udsendes til landets skoler i uge 48 og kan allerede nu ses elektronisk - se artiklerne om bad efter idræt.

Se artiklerne om bad efter idræt