Bevægelse bør topprioriteres på alle skoler

Der er i dag blevet offentliggjort nye følgeforskningsrapporter fra Vive om, hvordan det går med skolereformen. Rapporterne viser bl.a., at der er stor forskel på, hvordan skolelederne har prioriteret og gennemført folkeskolereformens forskellige elementer – herunder den ekstra bevægelse, som blev indført.

Tallene viser, at kun halvdelen af skolelederne har "formuleret en klar handleplan for/skabt en fælles forståelse på skolen" for understøttelse af reformelementet omkring fx mere bevægelse i skoledagen. Tallene viser sågar, at det langtfra er alle skoleledere, der har taget en dialog med det pædagogiske personale om, hvordan de konkret udmønter reformens delelementer. Det ærgrer og ryster Dansk Skoleidræts generalsekretær, Bjørn Friis Neerfeldt.

- Det er nødvendigt, at skolelederne går forrest, hvis bevægelse skal integreres ude på skolerne. Det kræver mange steder en kulturændring og dermed også en meget høj prioritering. Derfor er det ærgerligt, at vi kan se på tallene, at der er stor forskel på, hvordan skolelederne prioriterer og gennemfører bevægelsen lokalt, siger Bjørn Friis Neerfeldt.

Bevægelse kan ikke hvile på få ildsjæles indsats
Tallene fra følgeforskningen flugter med Dansk Skoleidræts egne tal fra undersøgelsen ”Bevægelse i Skoledagen 2018”, som er udført af Oxford Research. Her ses det, at bevægelsesindsatsen på mange skoler hviler på få ildsjæles indsats blandt underviserne.

- Underviserne har brug for nogle pejlelinjer at arbejde efter og en tydelig ledelsesopbakning. Ellers bliver indsatsen for sårbar og der skabes ikke en bevægelseskultur. Ildsjæle kan brænde ud, og ligeledes ser vi flere steder, at to klasser på samme klassetrin kan have to vidt forskellige oplevelser af en skoledag, afhængig af om de har en lærer, der har viden, lyst og kompetencer til at arbejde med bevægelse. I skolen har vi mulighed for at skabe livslang glæde ved bevægelse for alle børn, og den mulighed skal ikke overgå til tilfældigheder og personbundne ildsjæle. Så konklusionen er, at uden en målrettet ledelsesinvolvering skabes uensartethed og store forskelle på skolernes succesrate indenfor bevægelse, siger Bjørn Friis Neerfeldt.

Han mener, at bevægelse er det element fra reformen, som burde stå højest på skolernes dagsorden.

- Vi kan se, at når skolerne arbejder systematisk med bevægelse, så understøtter det elevernes motivation og giver den vigtige variation i skoledagen. Alle børn har behov for daglig bevægelse i skolen. Vi ved fra forskningen, at det har afsmittende effekter på elevernes sundhed, læring og trivsel. Men bevægelsen kommer ikke af sig selv. Det kræver en helhjertet indsats – ikke mindst fra skoleledernes side, siger Bjørn Friis Neerfeldt.

Samtidig betoner han også, at det tager tid at implementere bevægelsen. Og at skolerne løbende har brug for hjælp til opgaven.

- Dansk Skoleidræt efteruddannede og kompetenceløftede 67 procent af landets skoler sidste skoleår inden for bevægelse. Lige fra implementering af bevægelse i de boglige fag og i den understøttende undervisning til også at sætte fokus på aktiv transport til skole eller at skabe flere aktive frikvarterer med mere leg og flere røde kinder. Så skolerne gør allerede meget for at integrere bevægelse, men en decideret kulturændring på området opstår ikke på fire år - nok nærmere det dobbelte, siger han.

Læs mere om status på skolereformen - heriblandt bevægelsesdelen - i Vives omtale her.