Bevægelse giver mindre uro i undervisningen

Ny følgeforskning på skolereformen viser interessante perspektiver på bevægelsens betydning. Heriblandt på oplevelsen af uro i timerne.

14. november 2017

Mere motion og bevægelse er et centralt element i skolereformen, og det er det element som elever og lærere ifølge Undervisningsministeriets følgeforskning tidligere har erklæret sig gladest for. Nu er VIVE (Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd) så klar med fem nye rapporter, som giver et bud på elevernes, lærernes og pædagogernes, skoleledelsens, skolebestyrelsens og forældrenes oplevelse af skolen her i reformens tredje år. Og målgruppernes opfattelse af bevægelse i skoledagen fylder en del i det samlede billede.

- Følgeforskningsprogrammet er vigtigt, fordi det løbende fortæller os alle sammen, om folkeskolereformen fungerer efter hensigten. Denne gang er det en god nyhed, at oplevelsen af uro i undervisningen er faldet, og at elever og lærere oplever, at motion og bevægelse bidrager positivt til netop det, siger undervisningsminister Merete Riisager i en pressemeddelelse fra ministeriet.

Dansk Skoleidræt oplever stor efterspørgsel fra skolerne

Dansk Skoleidræts dokumentationskonsulent Bjørn Christensen har et indgående kendskab til dansk såvel som international forskning i relation til bevægelse i skolen. Han udlægger teksten for de mest interessante aspekter fra den nyeste følgeforskning.

Hvad er i din optik det mest bemærkelsesværdige?
- Kritikere af den ekstra bevægelse som kom med skolereformen har ofte argumenteret med, at bevægelse giver uro i klassen. Derfor er det ret interessant, at analyserne indikerer, at der er mere ro og orden i klasserne, når lærerne i høj grad anvender motion og bevægelse. Velstruktureret og velovervejet anvendelse af bevægelse er altså et vigtigt element, der ser ud til at have en positiv effekt på klassens ro og orden, siger han.

I den nye følgeforskning kan forskerne spore en lille tilbagegang i, hvor meget eleverne er fysisk aktive i skolen. Hvor 78 procent af lærerne i 2015 inddrog motion og bevægelse i undervisningen mindst én gang om ugen, gælder det for 74 procent i 2017. Hvad tænker du om de tal?
- Først og fremmest er det bemærkelsesværdigt, at det billede der tegnes af skolernes generelle brug af bevægelse harmonerer fuldstændig med Dansk Skoleidræt og TrygFondens årlige populationsundersøgelse blandt landets skoler. Her i 2017 viser undersøgelsen, at 7 ud af 10 skoler vurderer, at de opfylder reformkravet om 45 minutters daglig bevægelse. Men hvor følgeforskningen viser en lille tilbagegang, viser vores tal fra populationsundersøgelsen en jævn fremgang samt ikke mindst en regional udjævning i forhold til, hvor langt skolerne er nået med de 45 minutter. Fremgangen på området kan vi også se i praksis. Siden august har fx 900 skoler tilmeldt sig Sæt Skolen i Bevægelse, 236 skoler er uddannet i Aktive Pauser, 3000 elever er blevet Aktive Pauser-instruktører, og projektet for de idrætsusikre elever, Skolesport, melder om generel stor tilstrømning. Vores programmer for bevægelse i skoledagen med Nordea-fonden og TrygFonden slog alle rekorder sidste skoleår. I Sunde Børn Bevæger Skolen uddannede og kompetenceløftede vi fx hver anden danske grundskole til at anvende bevægelse i skoledagen. Så selvom skolerne ikke er i mål med de 45 minutters daglig bevægelse, og der ikke mindst fra politisk hold er behov for at topprioritere bevægelse i skolen for at komme skridtet videre, så er dagligdagen fuld af lyspunkter og beviser på, at skolerne er på vej.

Læs mere i Undervisningsministeriets nyhed om følgeforskningsresultaterne, hvori du også kan finde de fem rapporter.