Bevægelse i udskolingen: Nu kommer eleverne for alvor på banen

Hvis eleverne i skolens ældste klasser skal tage bevægelsesaktiviteter i undervisningen seriøst, så vil de have medejerskab. Ellers er aktiviteterne nærmest dømt ude på forhånd som det rene tidsspilde.

Nogenlunde sådan er tilbagemeldingerne fra både forskningen og fra eleverne selv, og det har gjort det vanskeligere at opnå 45 minutters bevægelse i denne elevgruppe - sammenlignet med fx indskoling og mellemtrin.

Nu efterkommer Sæt Skolen i Bevægelse de ældste elevers ønsker. Sæt Skolen i Bevægelse har til de såkaldte aktivitetsuger i maj udviklet konceptet Bevægelsesboxen. Slutproduktet er en lille fysisk boks, der indeholder aktivitetskort, med forskellige bevægelsesaktiviteter til undervisningen i udskolingen. Via en web-app bliver eleverne guidet igennem at skabe deres egne aktivitetskort, og Bevægelsesboxen sigter således mod at gøre eleverne til både skaber og modtager af aktiviteterne.

- Der bliver sat fokus på, hvordan vi taler om bevægelse. Processen omkring udviklingen af aktivitetskortene skal give elever og lærere en bedre fælles forståelse for de forskellige genrer, der findes inden for bevægelse, og hvordan disse genrer indirekte kan være med til at understøtte læringsprocessen, fortæller projektleder i Sæt Skolen i Bevægelse, Signe Bøtter-Jensen. 

En del af ”Innovation og entreprenørskab”

Sæt Skolen i Bevægelse giver normalt inspiration til bevægelse i de boglige fag, men med Bevægelsesboxen er målet ikke direkte koblet til bestemte fag. Målet er at arbejde med nye læringsmetoder, der kan skabe gode kognitive effekter – det kan fx være, hvordan man som klasse bliver bedre til at koncentrere sig.

Eleverne skal gennem en undervisningsproces med deres lærere udvikle aktiviteter inden for bevægelseskategorierne ”puls”, ”koncentration og opmærksomhed”, ”tillid og samarbejde” samt ”koordination”. Konkret skal hver aktivitet beskrives og formuleres med ord i en særlig skabelon på Bevægelsesboxens hjemmeside, hvor eleverne også uploader billeder af aktiviteten. Efter dialog og råd fra klassens lærer om det uploadede produkt kan klassen – efter eventuelle småjusteringer – vælge at tilføje et antal af de præfabrikerede kort fra Sæt Skolen i Bevægelse. Tilsammen udgør det så et komplet klassesæt med fx 50 aktivitetskort. Kortene bliver slutteligt trykt og fysisk leveret til klassen i Bevægelsesboksen - som klassen så til enhver tid kan finde frem, når der er behov for at sætte god, selvproduceret bevægelse på programmet.

- Vi skal fange udskolingseleverne, og det forventer vi at gøre ved at give dem mere medbestemmelse. Det har en stor motiverende værdi. Samtidig er det nemt for lærerne at implementere bevægelse med Bevægelsesboxen, for det kræver ingen forberedelsestid, siger Torben Hansen, projektleder i Sæt Skolen i Bevægelse.

Sæt Skolen i Bevægelse har valgt at koble klassernes arbejde med Bevægelsesboxen op på læringsmål i ”Innovation og entreprenørskab”, som er et tværgående tema, der indgår i skolens obligatoriske fag.

- Lærerne skal kun sætte rammerne og styre processen – det er eleverne, som udvikler et produkt. De kompetencer, eleverne får ved selv at udvikle bevægelsesaktiviteter, kan bruges i mange andre sammenhænge, når man arbejder med udvikling af produkter, forklarer Torben Hansen.

Bevægelsesfabrikken er klar til de mindste

For elever fra 0.-5. klasse byder Sæt Skolen i Bevægelses aktivitetsuger atter på Bevægelsesfabrikken, som var et populært initiativ lanceret sidste år. I et animeret univers med sørøvere, monstre og robotter producerer eleverne deres helt egne små bevægelsesfilm. Nyt i år er deciderede undervisningsguider, der viser, hvordan Bevægelsesfabrikken kan bruges i sammenhæng med forskellige boglige fag.