Brug foreninger i skolen

Der er mange gevinster ved at samarbejde med det lokale idrætsliv og foreningerne om bevægelse i skoledagen. Men alt for få skoler udnytter potentialet, viser helt nye tal.

21. december 2017

En stor del af de danske skoler har i årevis samarbejdet med lokaler klubber og foreninger, og med folkeskolereformen blev samarbejdet ligefrem et krav. Skolerne skulle åbne sig mod det omgivende samfund i ”den åbne skole”, der skulle styrke læringen og båndet mellem skole og lokalsamfund - også i forhold til at skabe mere og bedre bevægelse i skoledagen. 

Men blot 27 procent af skolerne integrerer bevægelse igennem samarbejde med foreninger. Det viser endnu ikke offentliggjorte tal fra undersøgelsen ”Bevægelse i skoledagen 2017”, som Oxford Research har foretaget for Dansk Skoleidræt og TrygFonden.
Og det er synd. Den åbne skole er en kæmpe mulighed for, at endnu flere børn og unge får bevæget sig mere. Ikke bare i, men også udenfor skolen. Ved at samarbejde får skolen ny kvalificeret inspiration og undervisning til arbejdet med bevægelse, og foreningerne får mulighed for at præsentere deres tilbud for unge, mulige medlemmer.

 

Engagement smitter

Og hvad er det så, John fra håndboldklubben kan, som fx idrætslæreren ikke formår? Det korte svar er: Noget andet.

Idrætslæreren er didaktiker og generalist. En velkendt person, som eleverne møder i hverdagen. John kommer derimod udefra. Han har specialviden om netop sin sport og har som oftest ild i øjnene, når han fortæller om den. Eleverne lytter på en anden måde, og engagementet smitter.
En undersøgelse fra Center for Ungdomsstudier viser ligefrem, at én ud af fire af de elever, der er blevet præsenteret for en idræt af en ekstern instruktør i skoletiden, begynder til netop den idræt.

Ny chance for aktiv hverdag

Det er særligt i indskolingen og på mellemtrinnet, at skolerne udnytter samarbejdet til at integrere bevægelse i skoledagen, viser ”Bevægelse i skoledagen 2017”. Men faktisk er der gode argumenter for, at netop de ældste elever har stor gavn af at møde andre formidlere og aktiviteter, end de er vant til. For mødet med en ny idrætsaktivitet eller -forening tilbyder lige præcis de elever, der enten ikke begyndte i eller droppede ud af den lokale håndboldklub en ny chance. Det er nemlig meget svært at starte til fodbold som 14-årig, når alle ens kammerater har spillet, siden de var fem år. Eller at genopdage glæden ved at være aktiv, når man har haft det ene nederlag efter det andet på boldbanen. Men måske er kampsportsklubben lige netop det alternativ, hvor man kan udnytte sine styrker. Her får man nye venner og et alternativ til en inaktiv fritid.

LÆS UNDERSØGELSEN "BEVÆGELSE I SKOLEDAGEN 2017"

 

Gode erfaringer
I Odense har en cykelklub et aktivt samarbejde med lokale skoler. I Aalborg tilbyder en ishockeyklub lige nu undervisningsforløb for 1. klasser. Rundt om i Danmark er der mange gode eksempler på, at samarbejdet fungerer. Sammen med DIF og DGI er Dansk Skoleidræt en del af Bevæg Dig For Livet-samarbejdet, der netop har fokus på at styrke den åbne skole. Dertil kommer, at Dansk Skoleidræt med projekter som bl.a. Skoleidrættens Forårsfestival og Skolesport har skabt møder mellem skoler og foreninger med stor succes. 

Erfaringer viser, at samarbejdet er frugtbart, men også at foreningerne kan have udfordringer med at skaffe frivillig arbejdskraft i skoletiden. I den forbindelse udgør entusiastiske efterlønnere og pensionister en kæmpe styrke, fordi de har tiden til at være tilstede i skolen. Og eleverne? De er ligeglade med trænerens alder. "Foreningsfolkene kan komme med rollator, hvis de vil. Bare de er dygtige”, som leder af Center for Ungdomsstudier, Søren Østergaard, fastslog ved en konference om den åbne skole.

 

Kom i gang
Udover mere bevægelse i skoledagen har samarbejdet også den fordel, at eleverne lærer deres lokalsamfund og foreningsliv bedre at kende. Nøjagtigt som det var tanken bag skolereformen.

Arbejdet med den åbne skole har i reformens første år ikke haft førsteprioritet, men nu er det på tide, at både skoler og foreninger kommer i gang. Det kræver, at kommunerne understøtter arbejdet med den åbne skole ved bl.a. at formidle kontakter og etablere kommunale puljer øremærket formålet, og at skoleledere, undervisere og foreninger prioriterer samarbejdet. Dansk Skoleidræts håb er, at den åbne skole vil komme på dagsordenen mange flere steder i hele landet i det nye år, for der er gevinster for alle involverede. Ikke mindst for alle de danske skoleelever, som vi ved, ønsker en mere varieret og aktiv skoledag.

 

Indlæg af Dansk Skoleidræts dokumentationskonsulent, Bjørn Friis Neerfeldt, bragt på Politikens skoleliv.dk