Volley i 9. klasse hitter på skoleskemaet. Og når foråret kommer, er der DM i Skolevolley. Det ved man på mange skoler i landet. 472 hold, 100 flere end sidste år - og svarende til ialt næsten 5000 elever - har deltaget i de lokale turneringer i Dansk Skoleidræts kredse.12 drengehold og 13 pigehold fra 9. klasser over hele landet flytter ind på Grønvangskolen i Vejen i denne uge. De mødes i to hele døgn med fokus på volley og fælleskab ved finalestævnet, som afvikles i Vejen Idrætscenter den 14. til 16. marts.
Bevægelse, volleyball og skole hører rigtig godt sammen og er et af Dansk Skoleidræts mest populære turneringstilbud.
- Volleyball er et rigtig godt boldspil at lægge en rød tråd gennem hele skoletiden i idrætsfaget. I indskolingen, hvor man spiller Kidsvolley og på mellemtrinnet, hvor man spiller Teenvolley og så i udskolingen, hvor det går løs med “rigtig” volleyball. Det tror jeg, er forklaringen på, at vores volleyturneringer har så stor tilslutning, siger Christian Pedersen, der er stævnekoordinator i Dansk Skoleidræt.
Allerede tirsdag aften efter indkvarteringen på Grønvangskolen går det løs med gruppekampe.
Kampene om DM i Skolevolley spilles i Vejen Idrætscenter: 14. marts: 19.15 - 21.30 15. marts: 8.30 - 18.00. 16.marts: 8.15 - 14.30. Fra kl. 12.30 spilles finalerne.
Hvornår er det smart at lægge et basketforløb og samtidig være med i nogle stævner?
Svaret er kun et par klik væk på den nye hjemmeside, www.skoleidraet.dk, som i januar blev lanceret med nyt design. De lokale arrangementer er blevet mere synlige. Søgningen er gjort mere overskuelig, så du kan søge efter lige det tilbud, der passer til din geografi og dine elevers klassetrin. Derudover er det nu nemmere at finde de klassiske DM-turneringer i basketball, volleyball, håndbold og fodbold.
I det nyeste nummer af magasinet Idræt i Skolen er en guide til at finde de lokale turneringer og aktiviteter.