Få nyeste viden og tendenser på Bevægelse på Tværs

Konferencen har fuld fokus på kommunernes rolle for bevægelse i skolen. Kommunale konsulenter og chefer, pædagogisk personale og skoleledere fra hele landet sætter hinanden stævne den 29. september i Nyborg.

19. maj 2022

Bevægelse på Tværs 2022

Hvornår:
Torsdag den 29. september kl. 9.00-15.30

Hvor:
Sinatur Hotel Storebælt, Østerøvej 121, 5800 Nyborg

For hvem:
• Chefer og konsulenter fra landets sundheds-, kultur og fritids- samt skoleforvaltninger
• Skoleledelser
• Pædagogisk personale

Pris:
1.195 kr. + moms pr. person.

Gå til program, tilmelding og yderligere information her.

Sæt et stort kryds i kalenderen torsdag den 29. september 2022. Her er Dansk Skoleidræt klar med endnu en udgave af den populære konference Bevægelse på Tværs.

Det er syvende gang, vi inviterer kommunale chefer og konsulenter fra landets kultur og fritids-, sundheds- og skoleforvaltninger til en unik dag, hvor der bliver mulighed for at gå i dybden med arbejdet med at fremme mere og bedre bevægelse i skoledagen.

Det sker bl.a. gennem netværksseancer mellem deltagerne, hvor der bliver rig mulighed for at hente ny inspiration til arbejdet - på tværs af fagligheder og kommunegrænser.

Igen i år udvides konferencens målgruppe, så de ansvarlige for bevægelsen på hver enkelt skole fra henholdsvis skoleledelsen og det pædagogiske personale ligeledes er meget velkomne. Erfaringerne viser nemlig, at samarbejdet på tværs af kommunale forvaltninger og skoler er helt afgørende for implementeringen af en varieret skoledag med mere sundhed, motion og bevægelse.

Bevægelse på Tværs tager udgangspunkt i aktuelle tendenser gennem disse overskrifter:

  • Nyeste viden og status for bevægelsen i skolen samt et kig på fremtidens skole.
  • Hvilke faktorer er afgørende for at lykkes med bevægelse i skolen?
  • Hvordan organiseres arbejdet med bevægelse, når hegnspælene flyttes og placeres et nyt sted?
  • Hvordan arbejdes der med bevægelse i kommuner i England?

Dagen består af inspirationsoplæg, netværksseancer og videndeling på tværs. Som oplægsholdere kommer kapaciteter som forskningschef Andreas Rasch-Christensen fra VIA University College, professor Andy Daly-Smith fra University of Bradford og mange andre spændende navne.

Tilmeld dig Bevægelse på Tværs 2022