Få status på idrætsfaget anno 2018

Indholdet i undervisningen er blevet mere varieret, lærerne er positive overfor prøven, men synes, at faciliteterne er for dårlige og oplever et behov for efteruddannelse. Det er et par af de tendenser, som den netop offentliggjorte rapport ”Status På IdrætsFaget 2018”, der er blevet til i samarbejde med Dansk Skoleidræt, ridser op for læseren.

12. juni 2018

Udvalgte resultater fra rapporten

Stort fokus på Fælles Mål i undervisningen
Ni ud af ti idrætslærere i undersøgelsen svarer, at de bruger Fælles Mål i ”høj” eller i ”nogen” grad, når de laver årsplaner. Godt tre ud af fire idrætslærere bruger Fælles Mål i ”høj” eller ”nogen” grad, når de planlægger forløb, og lidt mindre end halvdelen af idrætslærerne bruger Fælles Mål i ”høj” eller i ”nogen” grad i planlægningen af den daglige undervisning.
 

Mere variation i undervisningen
Den seneste SPIF-rapport fra 2011 konkluderede, at boldspil dominerede idrætstimerne. ”Boldbasis og boldspil” er fortsat et højt prioriteret område, men også andre indholdsområder fylder meget i undervisningen, viser den nye undersøgelse.

Stor tilfredshed med prøven
På tværs af klassetrin svarer idrætslærerne i undersøgelsen, at idrætsprøven har potentiale for at fremme læring i idrætsfaget. Størstedelen af idrætslærere i udskolingen er meget positive eller overvejende positive overfor idrætsprøven.

Fagets status og opbakning er steget
I undersøgelsen erklærer godt en fjerdedel af idrætslærerne sig ”meget enige i”, at idrætsfagets status blandt kollegaer, der ikke underviser i idræt, er højere i dag end for fem år siden. Generelt oplever idrætslærerne opbakning fra kommune, kolleger, forældre, ledelse og elever til faget. Især blandt forældre og elever er opbakningen steget siden 2011.

Generel utilfredshed med faciliteter 
Godt hver fjerde idrætslærer i undersøgelsen svarer, at de tilgængelige udendørs og/eller indendørs faciliteter ’i ringe grad” eller ”slet ikke” understøtter en undervisning der lever op til kravene i Fælles Mål for idræt.

Behov for faglig efteruddannelse 
I undersøgelsen vurderer idrætslærerne, at behovet for efteruddannelse på det faglige niveau er højere end behovet for efteruddannelse på det pædagogiske niveau. Især på områderne ”dans og udtryk” og ”redskabsaktiviteter” oplever lærerne i undersøgelsen, at der er behov for efteruddannelse. På det pædagogiske niveau er det især områderne ”undervisning af børn med særlige behov” og ”metoder til integration af praksis og teori”, der er behov for efteruddannelse

Er du idrætslærer, og føler du behov for faglig efteruddannelse i dans? Så er du ikke alene. 


I hvert fald hvis man skal tro resultaterne i den helt nye rapport ”Status På IdrætsFaget 2018”, (i daglig tale SPIF-18 rapporten), der netop er udkommet.  


Den viser, at netop dans og udtryk topper listen over faglige områder, som danske idrætslærere oplever, at de har behov for efteruddannelse i. 

Rapporten beskriver idrætsfaget anno 2018 og fagets udvikling siden 2011 og er lavet af UC Syd i et tæt samarbejde med Dansk Skoleidræt, der har bidraget til datagenerering og formidling.   

- Rapporten er vigtig, fordi den giver et indblik i idrætslærernes praksis, men også deres udfordringer, og når vi kender dem, kan vi nemmere løse dem, siger Dansk Skoleidræts dokumentationskonsulent Jacob Have Nielsen.

Han har sammen med Annette Borch og Torben Hansen fra Dansk Skoleidræt været en del af det rådgivende udvalg omkring rapporten. 

- I Dansk Skoleidræt ser vi det som en vigtig opgave at fungere som vidensaktør, når det gælder idræt og bevægelse i skolen, og derfor er vi også glade for at være med i samarbejdet omkring SPIF-projektet, siger Jacob Have Nielsen.  

LÆS RAPPORTEN STATUS PÅ IDRÆTSFAGET 2018

 

Faget har fået et fagligt løft  


Det er tredje gang, der gennemføres en stor undersøgelse af idrætsfaget. Den første udkom i 2004, og siden den seneste undersøgelse i 2011 er der indført Fælles Mål og en ny skolereform med bl.a. en prøve i idræt, hvilket er en væsentlig del af forklaringen på en del af de udviklingstendenser, man kan spore i rapporten, vurderer Jacob Have Nielsen.

- Det er helt klart, at faget har fået et løft med reformen, så fx opmærksomheden på Fælles Mål og dermed fagligheden er øget, ligesom opbakningen fra omverdenen er steget i takt med, at idræt er blevet et prøvefag.   

I magasinet Idræt i Skolen, der udkommer i september, kan du læse meget mere om resultaterne fra SPIF 2018, der også vil blive debatteret på dette års udgave af Idrætslærerne Forum.

 

LÆS MERE OM IDRÆTSLÆRERNES FORUM 2018

 

Om Status På IdrætsFaget 2018

Formålet med projektet ”Status På IdrætsFaget” er at belyse idrætsfagets udvikling og bistå lærere, pædagoger, studerende, undervisere på læreruddannelsen, kommunale forvaltninger og forskere med at skabe overblik over idrætsfagets status nationalt. Undersøgelsen er tidligere gennemført af Danmarks Evalueringsinstitut i 2004 og af UC Syd i 2011.
Forskerne har både benyttet kvantitative og kvalitative metoder i form af spørgeskema og interview med elever, idrætslærere og skoleledere. 487 idrætslærere har svaret på spørgeskemaet, og 25 idrætslærere og ledere blev interviewet til undersøgelsen.
Den forrige SPIF-rapport fra 2012 fokuserede på 7.-9. klasse, men den nye rapport omfatter også mellemtrin og udskoling.  Det er desuden værd at bemærke, at Fælles Mål indtil december 2017 var bindende, men at de nu blot er vejledende. I perioden, hvor idrætslærerne svarede på SPIF-spørgeskemaet, var Fælles Mål således bindende.